hvad er der af mulig behandling på fræseorm?

Underkategori: Fisk
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2002-06-20 02:17:12
Spørgsmål indsendt af Charlotte



Hej
To af mine akvariefisk (en gubby-hun og en gobi-hun) har fået fræserorm (2-3 røde stive 1 mm lange "pigge" stikker ud af gatten). Det har stået på et godt stykke tid (omkring 1½ måned), og det ser ikke ud til at genere dem, for de opfører sig helt normalt.
Jeg har prøvet at søge informationer omrking behandlingsmuligheder, men har kun kunne finde sparsom information, og vil derfor høre om I kan hjælpe mig. Hvad er der af mulig behandling, hvordan ser overlevelsesmulighederne ud for mine fisk.
Med venlig hilsen Charlotte



Svar fra brevkasse

Det er vanskeligt at behandle. Man kan forsøge med almindelige ormemidler, men de er ofte giftige, så jeg tror, jeg vil lade dem være, evt. sætte dem kortvarigt i et akvarium med op mod 30 grader varmt vand og så se om ormene overlever.
Fiskene gør nok, hvis det ikke varer over en times tid.
Med venlig hilsen
J. V. Bruun
Dansk Akvarie Union

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål