Haleløs kat
Allerede i 1950-erne "knækkede" en italiensk forsker koden m.h.t. arvelighedsgener for bl.a. haleløshed hos denne race. På trods af dette har man i årtier fra race-klubbernes side søgt en standard, der krævede en DEFEKT. Mange mener stadig, der helst skal være et "hul i stedet for hale". Dette er ikke korrekt!Der bor en manx-opdrætter på Orø, som har viet over 30 år af sit liv på at rense ud i racen, så den ægte manx-kat nu igennem mange generationer har leveret sunde, raske og dejlige killinger - haleløse, stumphalede og langhalede.
Det har været en stor udfordring - og sommetider mod alle odds på grund af myter og misforståelser. Else Lüders på Orø har studeret genetikken omkring haleløshed osv. meget nøje - og har så godt som 100% check på Manx-kattens arvelighedsmønster, fysisk som psykisk. Gennem "selektiv" avl er racen nu gennem mange generationer blevet fin-pudset og Quintessensa-opdrættet har været mere end 6 gange gennem alfabetet m.h.t. stamtavlenavne - og en hel del dejlige, sunde killinger er eksporteret til mange lande i Europa.
Udfordringen har bl.a. bestået i, at f.eks. med hensyn til farver på katte, ved man med 100%25 sikkerhed, at eksempelvis parring af 2 sorte katte ikke kan give stribede killinger, men eksempelvis 2 stribede katte kan godt bl.a. få sorte killinger.
Sådan er det ikke med arveanlæggene for haleløshed.
Hos Manx-katten kan man ikke "bare" parre 2 haleløse katte og forvente haleløst afkom, men alle former for halelængder. For at modvirke defekter som følge af overtypning ("hul i stedet for hale") med deraf følgende risiko for rygmarvsbrok eller manglende styring af blære- og tarmfunktion, er man NØDT TIL at selektere hårdt.
Flere kendetegn ved Manx-katten
Det er dog ikke kun graden af haleløshed, der kendetegner en Manx! Den er kraftigt bygget, har kort næse og lange bagben. En Manx behøver ikke halen for at være adræt - den er nemlig stærk, spændstig og præcis i sine bevægelser under jagt og leg.Den trives såvel udendørs, naturligt - som i en lejlighed, hvor den har mulighed for lidt udfordring. Den kommunikerer og spinder meget og er god også i børnefamilier, hvor respekten er gensidig mellem den og børnene.
Manx-katten er venlig, intelligent, naturligt fungerende og meget charmerende - har stor "personality", og kommer den fra en god opdrætter er den fysisk og psykisk sund.
En ægte Manx behøver heller ikke halen for at understøtte kropssproget - den viser så udmærket sit humør uden......
Jeg håber, jeg hermed er medvirkende til at aflive de triste, gamle myter, der har floreret om den "Rigtige" Manx-kat, som faktisk bliver avlet med god samvittighed og sund fornuft.
Den har altså ikke ret meget at gøre med f.eks. Reersø-katten, hvor man ikke kører bevidst selektiv avl.
Jeg har selv erfaring med Manx-katte - og kan varmt anbefale denne skønne race. Og det skal tilføjes, at jeg ikke selv er hverken opdrætter eller sælger af racen, blot tidligere ejer.
May-Britt Perlt