Vi synes da det er hyggeligt

Underkategori: Skrubtudse

2006-11-23 12:48:47
Spørgsmål indsendt af Anette H. Nielsen, Holbæk



Vi synes da det er hyggeligt, at en skrubtudse (hun) er flyttet ind i vores hus, den bruger kattelemmen i hoveddøren. Jeg sætter den troligt udenfor, når jeg støder på den, men den hopper gladelig ind igen. Fra hvor vi bor er der ca. 3 km til en sø med fisk. Finder den selv tilbage, når vinteren nærmere sig, eller skal vi transportere den derned? Hvad gør vi?, den må såmænd gerne benytte vores kattelem, men kan den overleve?
Anette H. Nielsen, Holbæk



Svar fra brevkasse

Hej Anette.
Ja, det lyder sandelig hyggeligt med jeres lille gæst, der besøger jer i huset! I skal bestemt ikke bære skrubtudsen ned til søen, der ligger 3 km væk – den finder tilbage til ynglevandhullet uden problemer. Det vel tænkes, at den yngler i en havedam, der lille tættere på jeres hus? Hvis I ikke har 100% styr på nabolaget, så skal det nok vise sig, at den yngler i en dam inden for en kortere afstand.
Nu kender jeg jo ikke jeres hus, men jeg vil mene, at det er bedst, hvis tudsen vænner sig til at opholde sig udenfor, for dér har vi nu engang det mest naturlige klima for den. Hvis den ikke kan finde ud af huset af sig selv, kan den risikere at tørre ud inde i derinde, hvor der ofte vil være et meget tørt klima. Til efteråret og om vinteren skal den i hvert fald ud i det fri, hvor den kan gå i vinterdvale, hvilket er vigtigt for, at den til foråret kan komme i den rette ynglestemning og kan lægge en masse æg sammen med de andre skrubtudser!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål