Vi har ledt lidt på Nettet, for at finde ud af

Underkategori: Frø

2002-12-05 03:36:07
Spørgsmål indsendt af Ole og Diana Andersen



Hej i Dyrebrevkassen
Vi har ledt lidt på Nettet, for at finde ud af, hvorfor der er millioner af minifrøer der vrimler på stierne? De er knu 1-1½ cm. lange. Er det fordi det har været et "tørt" forår, så de har formeret sig ud over alle grænser? Det er næsten umuligt ikke at træde på bare nogle af dem, selv op vi prøver, når vi lufter hunden. Det er som om, de er på vandring? Hvorhen? Kan der blive for mange af dem eller regulerer naturen selv i løbet af sommeren. Der er virklig mange!!! Vi har før haft frøer i haven der overvintrer nedgravet tæt ved husmuren, men det virker ret overvældende hvis bare 1/3 af dem overlever sommeren. Det kan være lidt svært at se hvilken art det drejer sig om når de er så små.
På forhånd tak og venlig hilsen
Ole og Diana Andersen



Svar fra brevkasse

Lad mig allerførst sige, at jeg faktisk tror, der er tale om skrubtudser og ikke frøer - men det kan jeg ikke vide med sikkerhed. Jeg har bare aldrig selv set sådanne masseoptræden af frøer, men ret ofte har jeg set de mange skrubtudser. Det har i øvrigt ikke været så tørt et forår som mange tror - jo indtil d. 30 april var situationen kritisk og mange frø- og tudseægklumper var ved at tørre ud. Men så kom der nærmest skybrud i løbet af 2 dage og der var atter masser af vand i de pytter, tudserne yngler i. det er rigtigt, at der er fabelagtigt mange, men vær ikke "bekymret" - langt de fleste bliver ædt i løbet af den første sommer. De små skrubtudser er ret mørkebrune og virker ikke slimede (men kan være våde fra det våde græs) og de kravler mest eller småhopper. Frøer (de almindelige brune frøer) er oftest lysere og kan springe ret godt - visse af dem en halv meter eller mere.
De små tudser er netop gået på land efter at have udviklet sig gennem haletudsestadiet de sidste 3 måneder. De skal op på land og opsøge føde, som de nu ikke mere kan finde nok af i vandpytterne (fluer, larver, små snegle mv). Mange frøer og tudser tilbringer det meste af året på land, rundt i bede og marker og markskel mv. Nogle overvintrer på bunden af pytter andre på land - frostfrit - men alle er ude i vandet for at yngle om foråret.
Med venlig hilsen
Leif Øgaard

Frøer
Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål