Jeg har pindsvineunger i min have og synes

Underkategori: Pindsvin

2001-04-21 04:35:31
Spørgsmål indsendt af Mona



Hej
Jeg har pindsvineunger i min have og synes, at de virker lidt små. Det er 2 eller 3 kuld unger de har i år. Hvad skal jeg gøre for at hjælpe dem.
De får frisk vand hver nat,kattepiller og lidt tun, avocado.
Med venlig hilsen
Mona



Svar fra brevkasse

Hej Mona.
Det lyder som om pindsvinene i din have har fundet et 5 stjernet spisested.
Hvor er det dejligt at læse at du sørger så godt for dem.
Lige nu - hvor efteråret har været så tørt - er især vandet vigtigt.
Pindsvin, som lever på vore breddegrader får kun et kuld unger om året.
Så der er tale om en pindsvinehun som måske har fået sine unger lidt sent.
Når det er sagt skynder jeg mig at nævne at det ikke er ualmindeligt at
pindsvin kan få unger helt hen i begyndelsen af oktober.
Det skønt du serverer en righoldig menu for dem - for de skal skynde sig at
tage på i vægt inden vinteren er over os og de går i dvale.
Et godt fedtlag er livsnødvendig for at overleve vinteren.
Det bedste du kan gøre for pindsvinene er at fortsætte med at fodre.
Hold evt. lidt øje med at de trives - løber de livlige rundt, spiser og
drikker de - så skal de bare have lov til at være i fred.
Begynder de at virke svage og syge - "dingle" når de går, lægge sig apatiske midt i haven så er det vigtigt du griber ind.
Tag det syge dyr ind og kontakt Pindsvinehjælpen.
www.pindsvineplejerne.dk
Heldigvis lyder de friske og sunde.
Jeg håber du får mange dejlige stunder med at betragte den lille familie.
Mange venlige hilsner
Kirsten van Oosterhout
Pindsvinehjælpen

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål