Jeg er 38 år nu! .

Svar fra brevkasse

Hej Betina.
Det er i hvert fald en meget populær eller endog populistisk måde, som jeres børnehavelærer fortalte om frøers følsomme hud på for 32 år siden! Men pointen er, at man skal være særligt påpasselig, når man håndterer frøer pga. deres tynde og sarte hud. Det er i orden. Det var åbenbart lærerens vurdering, at små børn slet ikke burde røre frøer, hvilket jeg imidlertid ikke er enig i. Jeg oplever mange situationer, hvor børn berører og håndterer frøer på en fornuftig og forsvarlig vis, når blot forældre og pædagoger viser, at man skal være forsigtig med sådanne små dyr.
Først lidt om padders hud: Huden er hos padder ganske tynd og nøgen, idet den hverken er dækket af hår, fjer eller skæl. Den er faktisk et vigtigt åndedrætsorgan og er derfor rigt forsynet med blodkar. Overhuden danner yderst et meget tyndt hornlag, og hvis man oplever et hamskifte hos en padde, så er det dette hornlag, der er blevet skiftet. Hos frøer er overhuden typisk kun 0,02-0,04 mm tykt, hvorimod den hos en skrubtudse er ca. 0,05 mm. Neden under overhuden har vi læderhuden, som indeholder talrige kirtler, blodkar og nerver. Kirtlerne udskiller ganske store mængder slim, som skal holde huden fugtig. Dette er en betingelse for, at udveksling af luft gennem huden (altså hudåndedræt) kan finde sted. Derfor lever padder generelt på fugtige steder. Den inderste del af læderhuden består af muskelceller.
Det er klart, at hvis en hel børnehaveklasse ”gramser” hensynsløst på en stakkels frø, så vil huden meget let kunne beskadiges, hvilket kan sammenlignes med en forbrænding, som vi kan udsættes for. Men hvis man er forsigtig og sætter frøen tilbage i sit naturlige miljø efter få minutter, så vil jeg mene, at det bestemt er forsvarligt. Man kan evt. gøre sine hænder våde, inden man tager frøen op, for så vil man stort set ikke forårsage nogen udtørring af deres hud.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening