Hvorfor kaldes klippegrævling elefantens lillebror?

Svar fra brevkasse

Hej Mike.
At kalde klippegrævlingen for ”elefantens lillebror” er en ganske sjov betegnelse, som jeg ikke har hørt før, men den er faktisk temmelig god og rigtig! Men først vil jeg lige fortælle dig lidt om mine egne oplevelser med klippegrævlinger i naturen!
For nogle år siden arbejdede jeg med små landskildpadder, store tornhaleagamer (øgler) og gekkoer i Negev-ørkenen, der ligger i det sydlige Israel. En dag besluttede jeg mig for at køre en tur op til det centrale Israel, hvor der netop lever klippegrævlinger i nationalparken En Gedi, der er en dejlig klipperig oase ud mod det Døde Hav. Tidligt om morgen begav jeg mig ud på min vandretur, og rundt omkring på klipperne oplevede jeg så klippegrævlingerne, som i øvrigt blev kaldt ”kaniner” i Biblen! De mindede mig mest af alt om murmeldyr, som jeg har set flere gange i de franske Alper, selv om de ikke er nærmere beslægtet med dem. På samme tur fandt jeg en lang pig fra et hulepindsvin, og jeg tog den med hjem (jeg har lige målt den – den er 36,8 cm!). Det fik mig til at tænke på alle vores dumme dyre- og plantenavne, som giver en masse misforståelser. En klippegrævling har intet med en grævling (et rovdyr) at gøre, et hulepindsvin (en gnaver) har intet med et pindsvin (en insektæder) at gøre, en skildpadde (et krybdyr) har intet med en padde at gøre, en bananplante (er en staude) kaldes ofte en bananpalme, men har intet med en palme at gøre, osv. osv.! Da jeg sad og filosoferede over disse skægge skabninger, der højst kan veje 4-5 kg, tænkte jeg netop også på deres slægtskab med elefanter – det blev til lidt pjatteri, hvor jeg kaldte disse små pattedyr for elefanter!
Tilbage til det med ”elefantens lillebror”! Der findes flere arter af klippegrævlinger, og de henregnes til en selvstændig orden (kaldes Hyracoidea) af klippegrævlinger og trægrævlinger med i alt 6-7 arter. Disse små fyre har ikke nogle meget nære nulevende slægtninge, men undersøgelser af bl.a. knoglestrukturer har vist, at de i udviklingshistorien er placeret nogenlunde mellem elefanterne og de uparrettåede hovdyr, som består af tapirer, næsehorn og heste. F.eks. er fødderne interessante: På forbenene har klippegrævlinger 4 veludviklede tæer og én dårligt udviklet første tå (man siger, den er rudimentær), og det er stort set på samme måde som hos næsehorn. Kraniet har i sin grundlæggende opbygning flere ligheder med en elefants kranium.
Da klippegrævlinger således er relativt nært beslægtede med elefanter, og da de er meget, meget mindre end elefanter, så er det egentlig en ret god og morsom betegnelse ”elefantens lillebror”!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening