Forvekslet dem med Ildbugssalamanderen.

Underkategori: Ildsalamander

2007-12-06 08:01:40
Spørgsmål indsendt af Anders Klitgaard



Hej. Jeg har købt fire såkaldte rødbugede ildsalamandere. Jeg havde forvekslet dem med Ildbugssalamanderen. Jeg kan bare ikke finde ud af noget om dem. Jeg ved kun, hvad de spiser og at de skal have en landdel og en vanddel. De er brune, nærmest sorte og med stærke orange pletter på bugen. Jeg fik at vide, at de kunne blive 20-30 cm lange.
Anders Klitgaard



Svar fra brevkasse

Hej Anders.
Jeg må desværre fortælle dig, at der ikke er noget, der hedder en ”rødbuget ildsalamander”. Det er beklageligt, at vi oplever, at så mange dyrehandlere opdigter danske populærnavne, da det skaber stor forvirring blandt kunderne, og nok endnu mere uheldigt er det, at det medfører vanrøgt af dyrene, fordi de herved bliver passet helt forkert.
Jeg GÆTTER på, at det er en art af østasiatisk salamander, men reelt kan du jo ikke bruge mit gætteri til noget! Du skal simpelthen finde ud af, hvilken art dine salamandre tilhører, og her er det altafgørende, at vi finder deres latinske navn. Jeg vil anbefale dig, at du tager nogle gode og skarpe nærbilleder af dyrene og sender dem til Dyrebrevkassen. Det bedste vil være, hvis du sender os to gode billeder: Ét fra oversiden, og ét fra undersiden. Så skulle der være en god chance for, at vi kan opklare mysteriet!
For en anden gangs skyld bør du kun købe padder og krybdyr, hvis du kan få oplyst deres latinske navn.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening
 
Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål