Broholmeren - en ganske almindelig hund
Broholmeren var engang en ganske almindelig hund i Danmark, hvor den ofte fungerede som vagthund og som selskabshund - den boede endda på Jægerpris slot i midten af 1800-tallet. I 1896 blev der lavet en racestandard, og der var skam også broholmere på nogle af de første udstillinger i Danmark. Som årerne gik, blev der færre og færre broholmere, det gik endda så galt, at racen blev betegnet som næsten uddød.Dette fik en lille gruppe mennesker til, i 1974, at gå igang med en storstilet eftersøgning af broholmere og hunde, der ligner broholmere. Man besluttede simpelthen at genskabe den gamle nationale race.
En gruppe medlemmer henvendte sig til Dansk Kennel Klub, der, på deres foranledning, nedsatte et udvalg for nationale og glemte racer. Man startede ganske enkelt helt forfra. I 1976 blev det første kuld broholmere født. I 1982 blev broholmeren anerkendt som en dansk race, og hundene blev registeret i et X-register hos Dansk Kennel Klub.
Der er nu ca. 400 broholmere registeret i X-registeret, og fra i år får broholmere et "almindeligt" stambogsnummer, og racen er nu blevet internationalt godkendt, har fået status som National Dansk Hunderace, og har fået sin egen specialklub, der hedder "Selskabet til rekonstruktion af Broholmerracen".
Broholmeren er godmodig og vagtsom
Broholmeren er en stor hund, den er godmodig, rolig og vagtsom. Den er lærevillig og lærenem. Idag bliver den stadig brugt som selskabshund og vagthund. Selskabshund fordi den er yderst selskabelig og godmodig, og vagthund på grund af dens størrelse og dens vagtsomme natur.Hovedet er forholdsvis stort og bredt, benene er kraftige og muskuløse, brystet er kraftigt udviklet og bredt, og brystkassen er dyb - dette er nogle af de karakteriske ting ved broholmeren, hvor det umiddelbare helhedsindtryk bliver domineret af hundens kraftige forparti.
En broholmer har kort og kraftig pels. Broholmeren findes i tre farvevarianter; hvedefarvet med mørk maske, gylden med mørk maske og sort med hvidt bryst. Den sorte farvevariant er ikke særlig almindelig. Gennem det store avlsarbejde, fremkommer der ind imellem broholmere, der har andre farver end hvad standarden foreskriver, disse hunde er stadig broholmere, men de må ikke bruges i avl på grund af farven. En sådan farve kan typisk være sort og tan.
Selskabet til rekonstruktion af Broholmerracen har forsøgt at gøre omverden opmærksom på denne danske race, bl.a. har det været muligt at møde broholmeren på Roskilde Dyrskue på Sjælland, og i 1998 kan broholmeren bl.a. opleves på Gl. Estrup i Jylland d. 13. og 14. juni. På grund af de entusiastiske broholmerejere kender mange danskere allerede til racen, nogle ejere møder endda folk på gaden, der siger; er det ikke en broholmer? Jo, Danmark har fået en national dansk hund til - efter mange års hårdt arbejde af nogle få, men ihærdige mennesker. Andre nationale racer er grand danois, gammel dansk hønsehund og strellufstøveren.
En "hunde-loge"
Hvis man skulle få lyst til at eje et eksemplar af denne race, forpligter man sig til at deltage i avlsarbejdet, for selvom racen nu er godkendt, ligger der stadig et stort stykke arbejde forude. Man forpligter sig til at være medlem af specialklubben, til at lade sin hund indgå i avlen, man kan ikke selv bestemme med hvilken hund, ens hund skal parres. Køber man en tæve, skal man indstille sig på, at man skal have hvalpekuld en gang imellem. Men for at ens hund kan indgå i avlen, skal den først avlsgodkendes.Dette vil sige, at en dommer skal se på hundens fortrin og de mindre heldige sider, alt dette bliver nøje overvejet inden dommeren giver sin bedømmelse. Men så kommer det aller vigtigste, nemlig det sundhedsmæssige. Hos Selskabet til rekonstruktion af Broholmerracen, har man nemlig sørget for at hundene skal fotograferes for hofteledsdysplasi og albueledsartrose. Dette er god idé, en broholmer er en stor hund, og store hunde får let problemer med leddene. På denne måde bliver der ikke kun taget hensyn til udseendet, men også til sundheden, hvad der jo i høj grad er vigtigt, og ekstra vigtigt, når man har så få hunde at bruge i avl.
Temperamentet bliver der også taget nøje hensyn til ved overvejelserne. Det er Selskabet til rekonstruktion af Broholmerracen, der bestemmer hvilke hunde, der skal parres, og med hvem. Det er også specialklubben, der har fastsat prisen på en broholmer, der er ens over hele landet. En hvalp koster kr. 5.000,-.