Arbejdshund frem for alt
Border collien stammer fra grænseegnene mellem Skotland og England, deraf har den fået sit navn. Border for grænsen, og collie for hyrdehunden. Border collien er i mange generationer blevet fremavlet til at være en ultimativ hyrdehund. I 1906 blev de første border collier registreret i ISDS - International Sheepdog Society, hvor arbejdende hyrdehunde og deres afkom bliver registreret.I 1976 anerkendte den engelske kennel klub racen, og engelske udstillere tog racen til sig. I dag er racen delt op i to lejre i England, der er en hyrdehund, og der er hvad man kan kalde en udstillingshund. De engelske hyrder har brug for border collien til det, den oprindelig var beregnet til, nemlig som hyrdehund.
I udstillingsringene er tingene ganske anderledes, her er det kun det ydre, der bliver bedømt. Man kan jo sige til sig selv, at det derfor er ganske logisk, at udviklingen vil gå 2 veje. Da border collien er så alsidig som den er, har også lydighedsfolk og agilityfolk set sig varm på racen. Den er vant til at arbejde - og vil gerne, den er hurtig - den skal kunne løbe en fårefolk op, og så har den et venligt temperament. Lydigheds- og agilityfolk på eliteplan har brug for en god arbejdshund.
Lydighed, arbejdsiver og samarbejdsvilje
Når man vælger border collien som lydigheds- eller agilityhund, har man brug for hyrdehunden med arbejdsiveren, villigheden, motivationen, arbejdsglæden og samarbejdsviljen - og ikke udstillingshunden.I 1968 kom border collien til Danmark fra England. Disse hunde var registrerede i ISDS, og i 1986 blev der importeret en border collie tæve fra Australien, der blev registeret i Dansk Kennel Klub.
Border collien er stadig en “ny” race i den registrerede hundeverden. Der er stadig mange lande, hvor border collien ikke er registeret hos landenes kennel klubber. Dog findes der border collier, der abejder rundt om på gårdene og godserne.
Mange arbejdsracer, bl.a. jagthunde, har en arbejdsprøve, der skal bestås før hunden kan opnå en høj præmiering på en udstilling, og før den må bruges i avl. Dette er for at bibeholde arbejdsegenskaberne hos en race. Hvor står jægeren f.eks. uden sin arbejdende jagthund? I nogle lande er kravet om arbejdsprøve indført for border collien, f.eks. i Sverige, endnu er dette ikke tilfældet her i Danmark. I Norge er border collien en hyrdehund, den ses aldrig på udstillingerne, men i Ungarn og Finland, er det udstillingsringene, der trækker mere end fårene og rensdyrerne.
Border collie - en hund i fåreklæder
Har man rejst i England og Skotland, er man nok stødt på en sort og hvid hund, der løber op ad bjergsiden for at hente fårene til sin hyrde. Dette syn er utrolig fascinerende. Border collien er født med, hvad man kalder, et hyrdeinstinkt. Allerede når en border collie er mellem 6 og 8 uger gammel, kan man teste hvalpens hyrdeinstinkt. Nogle hvalpe i et kuld vil have mere udpræget hyrdeinstinkt end andre - ligesom temperamentet kan variere i et hvalpekuld.Men fra man står med en lille uldtot til den bliver et dygtig arbejdshund er der lang vej. Selvom hunden er født med dét at kunne hyrde bl.a. får, skal man jo kunne styre den, så fårene kommer der hen, hvor man vil have dem. En border collie samler fårene sammen og bringer dem til hyrden. Der findes andre hyrdehunderacer, der driver fårene væk fra hyrden. I udlandet og herhjemme er der hyrdehundekonkurrencer, hvor man dyster i 3 forskellige klasser om at hyrde fårene rundt på en bane på tid. Man får point for de forskellige opgaver, hunden og hyrden skal udføre.
Border collien arbejder i dét man kalder for “balance”, dette vil sige, at hunden arbejder overfor én, hvis man selv står klokken 12, så er hunden klokken 6, på den måde har man kredset fårene ind. Man kan også lære border collien at drive fårene væk fra én, hvad man kan sige, er imod racens instinkt, da en border collie jo hellere vil komme med fårene til én. Når man har trænet sin border collie, så kan man stå ved ladedøren, og dirigere hunden enten ved hjælp af stemmen eller fløjt, og få den til at hente fårene ude på marken. Dette er ganske praktisk og tidsbesparende i forhold til hvis man selv - uden hjælp af hunden - skal prøve at få en fåreflok til at makke ret.
Popularitet
Hunden er menneskets bedste ven, og dette skulle gerne være gensidigt. Dette må meget gerne tages til eftertanke! Vi kender det mere eller mindre alle sammen, man falder for en sød hundehvalp. Men hvalpen bliver voksen, og en voksen hund kræver motivation og aktivering.Der findes over 350 forskellige hunderacer, så der er meget at sætte sig ind i, inden man vælger race. Hver race har sit særpræg og sit behov for motion og arbejde. Hvis man skal være hundens bedste ven, så skal man kigge på sig selv og sin familie, er man på arbejde hele dagen, er man en aktiv person, hader man at gå ture, bor man i byen eller på landet osv. Har man helt check på dette, så har opdrætterne en meget bedre chance for at guide én igennem hundeverdenens jungle.
En anden ting, der ofte kan ske er, at man har mødt en sød hund af en bestemt race - enten en rigtig nuttet hvalp, eller en velopdragen voksen hund - og nu vil man ihh så gerne have lige sådan en hund. Det er forståeligt nok, men er det rigtigt nok? Måske, men i hvert fald, så er det vigtigt, at lave “familiechecket” og derefter besøge nogle forskellige opdrættere af racen og sætte sig ind i den pågældende race, for måske var det alligevel ikke det smarteste med en flok grand danois’er i en 1-værelses kvistlejlighed på Nørrebro!
Popularitet spiller en stor rolle i valg af hunderace. Border collien optræder som filmstjerne i et utal af reklamer og film, bl.a. er det border collier, der er med i filmen “Babe, den kække gris”. Grunden til at border collien benyttes som filmhund er, at den er alle tiders arbejdshund. En arbejdshund kræver langt mere af ejeren end en selskabshund.
En amerikansk forsker mener, at border collien er verdens klogeste hund. En klog hund er sværere at opdrage end en dum hund - en klog hund finder hurtigt på nye spilopper og unoder, og keder sig hurtigere. Dette stiller større krav til hundens ejer.
Seriøsitet er vigtigt
Da border collien er ved at blive en populær hund inden for alle genrer af hundesporten er det vigtigt med seriøsitet. Ligesom hos andre populære racer, er det af største vigtighed, at både hvalpekøbere, specialklubber, kennelklubber og opdrættere er seriøse.Mange gange ser man det ske, at populære racer ændrer sig i takt med populariteten, det kan være, at man sætter arbejdsegenskaberne i anden række, fordi mange familier gerne vil have racen som familiehund, eller det kan være fordi udstillingsringene trækker mere end arbejdsprøverne.
Derfor er det vigtigt, at den overordnede kennel klub varetager hunderacens interesse, i dette tilfælde med border collien - som er en af verdens få arbejdende hyrdehunderacer, der er tilbage - er det vitalt, at kennelklubberne og specialklubberne støtter det seriøse avlsarbejde.
Arbejder med det de er født til
Når jeg nu skriver, at border collien er en af verdens få arbejdende hyrdehunderacer, så mener jeg, én af de få racer, der arbejder med deres oprindelige arbejde, nemlig at hyrde. Mange andre hyrdehunderacer arbejder også, de har bare fået andre arbejdsopgaver med tiden, f.eks. skal den belgiske hyrdehund ikke bestå en hyrdeprøve, men en brugshundeprøve, ligesom schæferhunden, som jo også er en hyrdehund.I nogle lande arbejder schæferhunden stadig som hyrdehund, men herhjemme er det politihundetræning og brugshundetræning, den bliver brugt til.I øjeblikket bliver der talt meget om at bevare gamle danske husdyrracer, men også menneskets bedste ven har brug for vores opmærksomhed. Border collien skulle gerne blive ved med at være hyrdens højre hånd.