Har du mistanke om, at din kat har spist en af nedenstående madvarer og udviser den en eller flere af de mere alvorlige forgiftningssymptomer, så bør du straks kontakte dyrlægen.
Katte kan ikke tåle chokolade
Katte må ikke spise chokolade, da det indeholder stoffet theobromin, som er giftigt for katte. Jo mørkere chokoladen er, jo mere theobromin indeholder det og derfor desto giftigere. Bare 30 gram kogechokolade kan være dødeligt for en kat på 4 kg.Symptomerne på chokoladeforgiftning er opkast, diarré og hyperaktivitet, men i værste fald kan katten få kramper og hjerterytmeforstyrrelse, hvilket kan ende fatalt for katten.
Katte kan ikke tåle løg
Din kat må ikke spise løg, herunder forårsløg og hvidløg, da løg indeholder stoffet organothiosulfat, som kan ødelægge blodets evne til at transportere ilt hos katte og hunde.Det lyder måske umiddelbart nemt at undgå løg ved ikke at give katten frikadeller og anden hjemmelavet mad, hvor løg indgår. Men løg eller løgpulver indgår faktisk også i mange færdigretter. I blandt andet babymos og færdiglavet sovs kan der tit være brugt løgpulver, som altså kan være giftigt for den lille kattemave.
Synes du, at det er hyggeligt at give din kat lidt madrester, så sørg for at have tjekket eventuelle varedeklarationer på produkterne, der er blevet brugt i madlavningen.
Udover løg i maden er der nogen kæledyrsejere, der bruger løg og hvidløg som kosttilskud til at holde flåter og lopper væk. Du bør aldrig bruge hjemmelavet kosttilskud med løg som loppekur, brug i stedet for produkter der er testede og godkendt til dyr.
De milde symptomer på løgforgiftning er diarré, opkast, nedsat appetit og nedstemt humør. Senere kan katten begynde at vise tegn på blodmangel i form af:
- Blege slimhinder
- Blegt tandkød
- Svag og langsom puls
- Blod i urinen
Katte kan ikke tåle alkohol
Undgå at din kat kommer i nærheden af alkohol, da det hurtigt optages og giver negativ effekt på hjernecellerne.Symptomerne på alkoholforgiftning hos katte er meget lig de samme som hos mennesker: Opkast, træthed og slingrende gang. Har katten indtaget en stor mængde alkohol, kan følgende symptomer indtræffe: Under-afkøling, ophobning af syre i blodet samt katten kan blive decideret bedøvet.
Katte kan ikke tåle avocado
Din kat skal holde sig fra avocado, da den indeholder et giftigt stof ved navn persin, der kan give akut celledød i hjertemuskulatur og i mælkekirtlerne. Forgiftningssymptomerne ved indtagelse af avocado kan være:- Nedstemt humør og apati
- Halsen og besværet vejrtrækning
- Unormalt hurtig eller urytmisk puls
- Væskeansamlinger (ødem)
Katte kan ikke tåle rå kartofler
Katte kan ikke tåle rå kartofler, da de indeholder det giftige stof alkaloid solanin. Solanin forårsager en mave-tarmkatar, som viser sig ved:- Nedsat appetit
- Kvalme
- Koliksmerter i bughulen
- Opkast
- Blodig diarré
- Sløvhed
- Apati
- Savlen
- Åndedrætsbesvær
- Kramper
Katte kan altså godt tåle kogte kartofler.
Katte kan ikke tåle tomater
Tomater stammer fra natskyggefamilien som kartofler. Spiser din kat en rå tomat kan det give svære mave- og tarmproblemer. Er tomaten kogt, vil det typisk ikke give problemer, med mindre det er en grøn tomat, som stadig vil være dårlig for katten.Katte kan ikke tåle mælk
Når katten er killing, kan den godt tåle mælk fra en ko, men efterhånden som den bliver ældre, kan den udvikle laktoseintolerans, hvilket kan være skyld i maveproblemer og diarré.Katte kan ikke tåle vindruer og rosiner
Vindruer og rosiner har en passende størrelse til den lille kattemund, men resultatet af at spise dem kan være nyreskade, opkast og diarré. Det vides ikke med sikkerhed, hvad det er vindruer og rosiner indeholder, som en hel del katte ikke kan tåle- Manglende appetit eller anoreksi
- Nedstemt humør og apati
- Diarre
OBS: Ovenstående madvarer er for langt de fleste kattes vedkommende potentielt meget farlige. Der er dog ikke 2 katte, der er ens, og måske har din kat spist en eller flere af ovenstående madvarer i årevis uden komplikationer.
Måske er du også interesseret i at læse vores omfattende guide om kattemad.Har du mistanke om, at din kat er blevet forgiftet, så bør du hurtigst muligt kontakte din dyrlæge, da visse forgiftninger er så alvorlige, at de kræver behandling nu og her. Er det uden for åbningstid, findes der en række vagtdyrlæger, som har akutvagt.