Vi sidder lige et par stykker og diskuterer

Underkategori: Edderkop

2012-10-05 05:01:44
Spørgsmål indsendt af Thomas Lundegaard Nielsen



Kære Dyrebrevkasse.
Vi sidder lige et par stykker og diskuterer, om mejeredderkoppens gift er den giftigste i DK i forhold til dens størrelse? Den er ganske harmløs overfor mennesker:
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Thomas Lundegaard Nielsen



Svar fra brevkasse

Hej Thomas.
Vores hjemlige mejer er ganske harmløs! Vi kan godt nok læse nogle steder (bl.a. på internettet), at mejere skulle være meget giftige, men det er ikke rigtigt! I modsætning til de egentlige edderkopper så har de faktisk slet ikke giftkirtler. Men mejere har dog på siden af kroppen nogle kirtler, hvorfra de udskiller et ildelugtende sekret, som gør, at flere dyr ikke gider at æde dem. Men selv om dette sekret smager dårligt, så er det ikke giftigt. Nogle dyr gider ikke at æde mejere, mens andre dyr gerne æder dem. F.eks. ser vi jævnligt rester af mejere i edderkoppespind, hvor edderkopper har ædt dem. Men jeg har også set, at visse mindre øgler og frøer ikke har villet æde mejere.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål