Vi har to skønne skægagamer

Underkategori: Øgle
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2001-08-28 03:11:09
Spørgsmål indsendt af Matilde, Bo og Stine



Hej
Vi har to skønne skægagamer, men undrer os lidt over deres adfærd. I deres terrarium er der en hule bag nogle sten, og ofte sover den ene af øglerne dér. Den mest eftertragtede soveplads er dog for tiden stående på bagbenene oppe på en gren, mens de læner sig op af bagbeklædningen (kork) med forbenene. Her kan de stå den ganske nat - men kan det nu også være behageligt!? Har de behov for at kunne søge ”i dækning” i hver sin hule?
Mange hilsner
Matilde, Bo og Stine



Svar fra brevkasse

Hej Matilde, Bo og Stine.
En skægagam vil ofte søge i skjul for at sove om natten. Dvs. i et terrarium vil en hule være udmærket til det formål. Men det hænder også, at dyrene bare lægger sig til at sove på mere eller mindre tilfældige steder, hvor de nu lige opholder sig. På den anden side kan det også skyldes, at skjulestedet ikke passer jeres to agamer. Derfor kunne I evt. prøve at lave endnu et skjul til dem. Men det er ingen katastrofe, hvis de bare foretrækker at sove et andet sted ”i det fri”. De skal nok udvælge det bedste og behageligste sted!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål