Skal slanger have levende føde?

Underkategori: Slange
Tema: Fodring

2000-11-03 10:19:02
Spørgsmål indsendt af Christian Holmen Frost



Hej!
Skal slanger have levende føde?
Hvad skal den have at spise?
Jeg har tænkt mig at købe en kornsnog. Er det et godt begyndervalg?
Har i en side hvor man kan se hvordan den ser ud?
Christian Holmen Frost



Svar fra brevkasse

Hej Christian
Der findes mange slanger, der er lette at vænne til at æde døde foderdyr. Dvs. du kan købe aflivede, dybfrosne mus og opbevare dem i jeres egen dybfryser. Når du skal fodre slangerne, skal musene naturligvis være fuldstændigt optøede og lune først.
Der findes mange arter af snoge og små kvælerslanger, der lever af gnavere, og de fleste af dem æder også gerne døde mus. Ja, en kornsnog er bestemt et godt begynderdyr! Den æder også andre gnavere og små fugle.
I Nordisk Herpetologisk Forenings blad har vi i tidens løb haft nogle udmærkede artikler om kornsnogen. F.eks. en god begynderartikel i nr. 2 (marts/april) fra 2001. Du kan købe det nummer direkte fra vores hjemmeside: www.nhf.dk
En gammel, men særdeles god serie i tre afsnit om kornsnogen findes i 1984-årgangen af NHF’s blad, og den årgang kan du låne gennem dit lokale bibliotek, som kan bestille den fra et større bibliotek.
Jeg har fundet et pænt billede af en kornsnog på internettet, som du kan se her:
http://www.chez.com/elapheguttata/hypo1.JPG
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål