Mit spørgsmål kommer fra min veninde

Svar fra brevkasse

Hej Isa
Det er udmærket, at du hjælper din veninde med at finde oplysninger, men hun burde altså have sat sig ind i, hvordan varanen skal passes, INDEN hun købte den.
Der findes en del hjemmesider om steppevaran. I skal i den forbindelse vide, at dens latinske navn er Varanus exanthematicus, da I bør søge på det navn. Men selv om der findes mange hjemmesider, hvor der står noget om steppevaraner, så skal I være meget kritiske over for de råd, der står på dem. Der er jo ingen, der checker, om det er rigtigt eller forkert, hvad der skrives om dem!
Her synes jeg, at I bør læse nogle gode terrariebøger. Én mulighed er "Øgler som terrariedyr" af Harald Jes (udgivet af forlaget Aschehoug)
Hvis I læser tysk, så kan jeg anbefale jer flg. bøger, som I kan købe fra f.eks. den tyske boghandel Chimaira (http://www.chimaira.de):
Eidenmüller, B. 1997. Warane - Lebensweise - Pflege - Zucht. Herpeton, Verlag Elke Köhler, Offenbach.157 sider.
Rogner, M. 1994. Echsen 2. Eugen Ulmer, Stuttgart. 270 sider.
Jeg har nogle gange set steppevaraner i naturen i Elfenbenskysten og Togo (Vestafrika), og jeg må sige, at de er nogle "vildbasser", der spæner afsted, hvis man kommer for tæt på dem! De kan simpelthen ikke få for megen plads i fangenskab!

Jeg vil da også lige fortælle jer, at en almindelig fejl ligger i fodringen, idet f.eks. mange hjemmesider giver temmelig fejlagtige anvisninger på det punkt. Det er let at få steppevaraner til at æde mus og andet pattedyrskød, men det er ikke særligt naturligt for dem, da det er fedende og indeholder mange mættede fedtsyrer og megen kolesterol. I naturen æder steppevaraner næsten kun store insekter og andre hvirvelløse dyr, som ikke er særligt fedende, og de indeholder navnlig mange polyumættede fedtsyrer, der ikke er så usunde. Steppevaraner ville da meget gerne kunne smæske sig i mus i naturen, men det er ikke så mange af dem, de får mulighed for at fange. Hvis man går omkring på savannen, hvor steppevaranerne lever, vil man bemærke, at der f.eks. er mange store skalbærende snegle, hårde biller og tusindben, som de må "tage til takke med". Derfor skal vi også give dem større hvirvelløse dyr som deres hovedfoder. Det kan være f.eks. fårekyllinger, græshopper, kæmpemelorme, melorme, snegle og regnorme. Det kan godt blive lidt besværligt eller dyrt, men det er nu engang betingelserne, hvis man vil holde så store dyr.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening