Min Leopardgekko har øjenbetændelse og jeg har

Underkategori: Øgle
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2001-04-30 10:44:56
Spørgsmål indsendt af Ole Johansen, Tønder



Min Leopardgekko har øjenbetændelse og jeg har fået noget, der hedder ”Fucithalmic vet. 1%” det er øjendråber, som jeg drypper med 2x dgl. Nu er mit spørgsmål, må jeg bruge det til min gekko eller kan det skade dens øjne? I brugsanvisningen står der at det er til hunde! Håber at I kan hjælpe. På forhånd tak.
Ole Johansen, Tønder



Svar fra brevkasse

Hej Ole.

Jeg kan ikke sige, om det er Fucithalmic, som bør benyttes til din leopardgekko med øjenbetændelse. Det kræver simpelthen, at man først ser gekkoen og dernæst stiller en diagnose. Jeg vil anbefale dig, at du besøger en dyrlæge, der har et godt kendskab til krybdyr. Dem er der desværre ikke ret mange af i Danmark. Nu ser jeg, at du bør i Tønder. Jeg kender én krybdyrkyndig dyrlæge i Jylland, og det er Knud Steensborg fra Abild Dyreklinik i Brabrand ved Århus (tlf. 8626 3511). Jeg ved godt, at der er temmelig langt fra Tønder til Århus, men det er måske den bedste løsning. Du skal vide, at det er meget vigtigt, at din gekko kommer under behandling straks, fordi ellers risikerer du, at den dør meget snart!

Fucithalmic er et bakteriehæmmende øjenmiddel, der bruges til mennesker og en lang række dyr. Det er et antibiotikum til behandling af infektioner, der er fremkaldt af bestemte bakterier, f.eks. stafylokokker. Ved enhver behandling med antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme over for det anvendte middel og evt. andre antibiotika, hvis man overdoserer. Man siger, at der udvikles resistens. Det er derfor vigtigt, at man kun bruger det antibiotikum, som dyrlægen anbefaler - og kun i den mængde og i det tidsrum, som han siger.

Held og lykke!

Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe, næstformand
Nordisk Herpetologisk Forening
 
Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål