Min kæreste har haft en kongepython i cirka halvanden

Underkategori: Slange
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2000-12-28 10:56:48
Spørgsmål indsendt af Christian Jørgensen, Brønshøj



Hej!
Min kæreste har haft en kongepython i cirka halvanden måned, og den klarer sig vældig fint, men her for nogle dagen siden er den begyndt at blive lidt mat i det.. nærmest grå-/blålig i skindet.. Er dette tegn på hamskifte eller..? Øjnene er, så vidt vi kan se, også blevet mere blå i det. Udover det, så er den begyndt at sige nogen pustelyde.. det er som om den puster lidt af halsen op og så pruster ud... lyder meget sjovt :).. er det normalt? :)
Christian Jørgensen, Brønshøj



Svar fra brevkasse

Hej Christian.
At kongepythonen har fået et gråblåt skind og uklare øjne, betyder bare, at den snart skal skifte ham, som du selv er inde på. Så I skal ikke være nervøse! Når du læser disse linjer, har slangen sikkert skiftet ham og er blevet flot og klar i farverne igen.
Det med ”pustelydene” har jeg svært ved at udtale mig om, fordi jeg ikke har set slangen. Men under hamskiftet bliver en slange mere irritabel og aggressiv, så dens adfærd kan være et resultat af hamskiftet. Såkaldte ”pustelyde” KAN også hænge sammen med kraftige slimforekomster i munden, og så er det mundbetændelse, som en krybdyrkyndig dyrlæge omgående skal behandle. Men om det er, sådan det hele hænger sammen, er som sagt meget usikkert for mig, så navnlig denne sidste udtalelse fra min side skal tages med et gran salt, og du bør lade en krybdyrkyndig dyrlæge checke, om alt er i orden!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål