Mig for en strømpe bånds snog.
Underkategori: SlangeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2004-07-04 11:36:00
Spørgsmål indsendt af nybegynderen Rikke HolmbergHej jeg er en 13årig pige der gerne vil have en slange, jeg har bestemt mig for en strømpe bånds snog. Jeg har tidligere læst i dyrebrevkassen, at den gerne vil have små-fisk/fiskestykker, men et af mine spørgsmål er, om jeg kan give den guppy (akvariefisk)til den, da den helst ikke skal have dybfrosne fisk? Hvilke fisk bruger man mest til at give den? Hvilke bundlag er det bedst anbefalet? Er en strømpe bånds snog til at røre ved/at sidde oppe med 5 min., hvor tit skal den have mad?
Hilsen nybegynderen Rikke Holmberg
Svar fra brevkasse
Hej Rikke.
Strømpebåndssnoge er velegnede terrariedyr, hvilket jo også fremgår af mine tidligere svar her i Dyrebrevkassen. Hvis du kan få fat i den art, der hedder Thamnophis sirtalis, så vil det være godt, for den æder også mus. Det er godt at kunne fodre så afvekslende som muligt.
Når det gælder fodring med fisk, så vil jeg klart anbefale, at du fodrer med hele småfisk med ben og indvolde, da de indeholder en masse nyttige vitaminer og mineraler. Der opstår meget ofte mangelsygdomme, hvis man overvejende fodrer med filet (altså stykker af rent fiskekød), men til en afveksling kan du godt give snogene lidt filet.
Men visse typer fisk indeholder B-vitaminase, hvilket er det enzym, der nedbryder B-vitamin. Det er typisk fede fisk som indeholder dette enzym. Også ved dybfrysning af fisk kan det ske, at en del af B-vitaminerne ødelægges. Ved afvekslende fodring med forskellige slags fisk (og de andre foderdyr, som jeg her nævner) kan du forebygge den slags problemer.
Tillige kan du let forebygge sådan en mangelsygdomme ved at sprøjte et godt vitaminpræparat ind i foderet. Det kan være et vitamin- og mineralpulver specielt beregnet til krybdyr. Det vil sikkert indeholde en god portion B-vitamin, men du skal selvfølgelig checke deklarationen over de enkelte bestanddele. Det er også godt, hvis der er vitamin D3. Når du har vænnet snogene til at æde dødt foder, kan du omkring hver 14. dag eller hver tredje uge sprøjte vitaminer ind i en død fisk, som de så skal æde
Ofte er det også muligt at få strømpebåndssnoge til at æde regnorme, hvilket er et fremragende og meget nærende foder.
Det vil være en god idé at drysse lidt vitamin- og mineralpulver på foderdyrene i ny og næ. Det pulver bør bl.a. indeholde D3- og B-vitamin.
Voksne strømpebåndssnoge kan du fodre én gang om ugen, hvor du giver dem så meget foder, de nu ønsker.
Bundlaget bør være tørt, og der er mange muligheder for, hvilke typer du kan bruge. Hvis det skal se naturligt ud, kan du bruge akvariegrus med afrundede kanter. Du kan også benytte bundlag, der er lettere at holde rene, såsom træflis, høvlspåner eller nogle specielle piller af sammenpresset savsmuld (de ligner foderpiller til kaniner). Hvis du bruger høvlspåner, skal de være støvfrie, så de ikke giver luftvejslidelser. De tre sidstnævnte emner vil suge ekskrementer op, og derefter kan du fjerne de tilsnavsede dele af bundlaget og smide det i en kompostbeholder (hvis du og dine forældre bor i hus med have).
Du kan da godt håndtere en strømpebåndssnog i ny og næ, navnlig hvis det er nødvendigt pga. f.eks. rengøring i terrariet. Men du skal vide, at slangen faktisk ikke bryder sig om at blive taget op, da den helst vil forblive i fred og ro inde i terrariet. Jeg synes, at vi skal respektere, at de helst vil holde en vis afstand til os mennesker, selv om de sagtens vil kunne vænne sig til, at du går lige uden for terrariet, og at du f.eks. fodrer, skifter vand og gør rent hos dem og en begrænset håndtering skader ikke!
Jeg vil klart anbefale dig at købe flere strømpebåndssnoge (typisk 2-3 dyr) i stedet for blot én.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål