Mig et øglepar.

Underkategori: Øgle
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2003-04-05 02:11:38
Spørgsmål indsendt af Dennis Christensen, Gistrup



Hej. Jeg er en dreng på 17, som i et stykke tid har tænkt på at anskaffe mig et øglepar. Selvom jeg ikke før har holdt øgler, synes jeg, at jeg har noget erfaring, da jeg er ved at uddanne mig som dyrepasser, og har derigennem også arbejdet med bla. gekkoer, plus skæg og vandagamer. Jeg har hjemme et tomt akvarie på 80L. 70L 35H 35B. Og jeg ved at et af de eneste dyr der kan gå i et så lille bur er et par gekkoer, eller hva? Jeg har også tænkt på grøn basilisk, eller skægagame (unger), hvor lang tid tager det før de bliver for store til mit akvarie eller er de det, helt fra spæd.
Dennis Christensen, Gistrup



Svar fra brevkasse

Hej Dennis.
Der er rigtigt mange muligheder for gode begynderøgler, og mange af disse har jeg tidligere beskrevet her i Dyrebrevkassen. Derfor bør du læse de tidligere spørgsmål og svar, som du finder i to lange afsnit under øgler. Aschehougs Terrariebog af Davies & Davies vil også kunne give dig en masse god inspiration.
Når du har truffet en beslutning og for alvor skal i gang med at lære om dine kommende terrariedyr (INDEN du køber dem!), så bør du melde dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening gennem  www.nhf.dk da du herigennem vil kunne få megen nyttig viden (typisk ved at læse vores gode tidsskrift) og skaffe dig kontakter til dygtige øgleopdrættere – men også til nybegyndere, der befinder sig i samme situation som du.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål