Jeg skal have to leopardgekkoer
Underkategori: ØgleTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2000-12-08 06:39:04
Spørgsmål indsendt af Sebastian MyteJeg skal have to leopardgekkoer, og jeg vil gerne have lidt at vide om deres foder, varme, bur.
På forhånd tusinde tak.
Hilsen Sebastian Myte
Svar fra brevkasse
Hej Sebastian
Leopardgekkoen er et godt og interessant terrariedyr, og det er fint, at du forbereder dig inden købet! Den holdes i et ørkenterrarium med grus som bundlag, men sæt gerne enkelte sukkulenter (tørtlevende planter med læderagtige blade) i urtepotter i bundlaget. Du kan lave små skjul i form af klipper og måske barkstykker. Dagtemperatur kan veksle fra ca. 23 grader til 30 grader (der må gerne være forskellige temperaturer i hver ende af terrariet).
Leopardgekkoen er - i lighed med de fleste andre øgler - insektæder og æder alle mulige hvirvelløse dyr, de kan overmande. Også edderkopper. Du bør jævnligt ryste foderdyrene i et vitaminpulver med mest muligt vitamin D3 og calcium og mindst muligt fosfor.
Denne gekko er overvejende nataktiv, men kommer gerne rendende ud af sit skjul om dagen for at snuppe et foderdyr, som du har sat derind!
Der er en del god litteratur om leopardgekkoer. I stedet for at skrive af fra denne litteratur, bør du f.eks. købe eller låne følgende to gode danske bøger: Det drejer sig om "Aschehougs Terrariebog" af Robert Davies & Valerie Davies, og den anden bog er "Øgler som terrariedyr" af Harald Jes (begge bøger er udgivet af forlaget Aschehoug).
Gennem Nordisk Herpetologisk Forening ( www.nhf.dk) kan du også lære meget om dem. Endelig er der en god dansk hjemmeside om leopardgekkoer:
http://home20.inet.tele.dk/thyme/
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål