Jeg overvejer at investere i en Skægagam.
Underkategori: ØgleTema: Fodring
2002-11-30 06:17:25
Spørgsmål indsendt af Henrik VejenHej Brevkasse!
Jeg overvejer at investere i en Skægagam. Jeg har læst en del om dem på nettet, og har en kammerat, der har en. Han siger, at det er et godt begynderdyr, som jeg også læser flere steder på nettet. Mit spørgsmål er så: Hvad bør mindstemålet være på et terrarium? Jeg har hørt 160x60x40, men ville det ikke være fint med et mål på 130x50x50? Eller kan man nøjes med et mindre, da jeg kun vil have en? Er der forskel på temperament overfor mennesker, hvad enten det er en han, eller en hun? For resten: Hvad er det for en øgle, der vises på billedet, på toppen af siden?
Med venlig hilsen
Henrik Vejen
Svar fra brevkasse
Hej Henrik
Jeg synes, at skægagamer er gode begynderdyr, men du skal sørge for at have rigelig adgang til foderdyr (insekter), da de er grådige. Skægagamer er selskabeligt anlagte, og du skal derfor holde flere dyr sammen. Mindst 1 par. Til et par skægagamer vil jeg anbefale et terrarium med mindstemålene 100 x 70 x 50 cm (længde x højde x bredde). De dimensioner for et terrarium, som du selv nævner, er også udmærkede.
Skægagamer vænner sig hurtigt til mennesker, men vi kan ikke kalde dem kæledyr.
Hvis du gerne vil læse en god og grundig artikel om skægagamer, så burde du anskaffe dig nr. 2 (marts/april) fra 1998 af Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift. Du kan købe det nummer direkte fra vores hjemmeside: www.nhf.dk
Gennem den side kan du også melde dig ind i NHF.
Den øgle, som du ser her i Dyrebrevkassen, er en grøn vandagam.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål