Jeg kunne rigtig godt tænke mig en strømpebåndssnog

Svar fra brevkasse

Hej Jette
Det er fint, at du først har sat dig for at indhente oplysninger om dyrene, INDEN du køber dem!
Strømpebåndssnoge er smukke, elegante og interessante slanger at holde som terrariedyr. I levevis minder de om vores danske snog, men strømpebåndssnogene kommer fra Nord- og Mellemamerika (terrariedyr kommer i reglen fra USA). Men de er ofte slankere, og de har længdestriber på kroppen (heraf deres danske navn). Strømpebåndssnoge tilhører en slægt, der har det latinske navn Thamnophis.
Et terrarium, der er 60-100 cm langt, vil være passende til et par eller nogle flere dyr. Selv om strømpebåndssnoge lever på ret fugtige levesteder lige ved vandhuller, søer og vandløb, trives de som regel bedst i halvtørre terrarier. Hvis terrariet er lidt for fugtigt, vil der være risiko for, at slangerne pådrager sig skælbetændelse og andre infektioner. Der skal være en stor vandskål i terrariet, hvor de kan bade og svømme lidt. Disse snoge er i reglen slanke og gratiøse, så du kan sikkert godt have et par stueplanter (lad dem stå i deres potter) i terrariet. De kan give naturlige skjul, og så pynter de også.
Det er vigtigt, at terrariet er flugtsikkert! Der må f.eks. ikke være mere end ca. 2 mm mellemrum mellem skyderuderne. Eller vil der være risiko for, at de slanke strømpebåndssnoge kan presse sig ud!
Den ideelle temperatur er svær at sige noget konkret om, fordi der er mange arter - nogle lever køligt, mens andre lever mere varmt. Men generelt vil jeg anbefale lufttemperaturer på 20-28 gr. C. Lav en varmeplads med en varmelampe over, så der her kan blive væsentligt varmere. Belysningen kan bestå af lysstofrør. Derudover bør du give dem ultraviolet lys.
Foderet er - som altid - et vigtigt kapitel. Da strømpebåndssnoge i almindelighed er knyttet til ferskvand, består deres hovedføde af padder, småfisk og regnorme. Små, hele ferskvandsfisk som guppyer og skalleyngel er gode, og regnorme er også udmærkede.
I forbindelse med føden vil jeg benytte mig af lejligheden til at "reklamere" for en særligt velegnet art, der er temmelig let at få til at æde mus: Den hedder på latin Thamnophis sirtalis og kaldes på dansk til tider almindelig strømpebåndssnog. Nu er det ikke altid, at du kan få den til at æde en mus, men så må du prøve at narre den! Du indgnider forsigtigt en levende museunge i et stykke råt fiskeskind, hvorved fiskens karakteristiske duftstoffer overføres til musen. Om nødvendigt kan du evt. prøve med forskellige typer fisk. Når det først er lykkedes dig at få dine strømpebåndssnoge til at æde museunger med fiskelugt, kan gradvis gøre mindre ud af denne duftoverførsel for til sidst at benytte ubehandlede mus. Men husk, at foderdyr er også levende skabninger, der skal behandles med respekt.
En anden art, Thamnophis elegans, er sværere at få fat i. Men den lever af en del mus i naturen og vil derfor være særligt egnet.
Hvis du vil prøve at få dine strømpebåndssnoge til at formere sig, bør du lægge dem i dvale om vinteren. Forud for dvalen om efteråret eller vinteren indstiller du fodringen, og over 1-2 uger sænker du temperaturen til 5-10 gr. C. Dvalen kan strække sig over 2-3 måneder. Når de så kommer ud af dvalen, vil chancerne for vellykket parring være pæne. Efter en drægtighed på små 3 måneder vil hunnen føde sine levende unger. De vil æde f.eks. små regnorme og guppyunger. Giv ekstra vitamintilskud til ungerne.
God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe, næstformand
Nordisk Herpetologisk Forening