Jeg har fundet en sumpskilpadde nær en stor sø

Underkategori: Skildpadde
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2002-05-04 07:14:19
Spørgsmål indsendt af Lise Jensen, Asnæs



Jeg har fundet en sumpskilpadde nær en stor sø den 11. april. Den er ca. 10 cm. lang. Min tanke var at jeg kunne have den i min havedam. Kan jeg det?  - hvordan skal jeg passe den. Hvilke temperatur skal den opholde sig i nu. Den har været en tur i mit havebassin, og ser ud til at befinde sig fint, selvom temperaturen er lav. Men de lover sne og frost igen, hvad skal jeg stille op med skildpadden?
Lise Jensen, Asnæs



Svar fra brevkasse

Hej Lise.

Nu findes der mange forskellige arter af sumpskildpadder, der lever under vidt forskellige forhold: Nogle lever i bagende varme tropiske klimaer, andre i subtroperne og andre igen under køligere forhold, der minder om Danmark. Derfor skal vi først finde ud af, hvilken art det drejer sig om. Du kan evt. sende et par skarpe og gode billeder af skildpadden (ét fra oversiden og ét fra undersiden) til Dyrebrevkassen, så skulle vi nok kunne finde ud af, hvad det er for en skildpadde, og hvordan den skal passes.

Den almindeligste art i fangenskab er rødøret terrapin. Den er kendetegnet ved, at den bag øjet på hver side af hovedet har en flot rød plet. Har skildpadden sådan en rød plet?

Inden jeg fortæller mere om pasning, så lad os lige finde ud af, hvilken art det er!

Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål