Jeg har et par spørgsmål om snoge og deres levevis: Hvad er et snogehul?

Svar fra brevkasse

Hej Berit.
Jeg har aldrig hørt betegnelsen ”et snogehul”, men jeg har da en formodning om, hvad det kan være. Snoge samles ofte i store antal på de rigtigt gode overvintringspladser, og det kan være overvældende at opleve dem komme frem fra de steder om foråret. Mange gange er det samme sted, hvor hunnerne lægger æg, og så kan der lægges adskillige kuld æg dette sted. Når æggene klækker hen på sommeren, så får vi igen den fantastiske oplevelse, at det nærmest myldrer op med snoge (denne gang helt små unger) fra ét og samme hul! Så kan det være nærliggende at kalde det ”et snogehul”.
Disse steder, hvor snoge koncentreres i forbindelse med vinterdvale og æglægning/klækning, er kendetegnet ved, at der er ophobet større mængder af dødt organisk materiale, som pga. af forrådnelses- og gæringsprocesser udvikler varme. I egentlig natur kan det f.eks. være en stor dynge med grene, kviste og blade, gerne hvis der også er en stendynge med hulrum og musegange. I tilknytning til menneskebeboelse er en stor kompostbunke eller en mødding, der ikke forstyrres eller ødelægges for ofte, også et fremragende sted for snoge.
Den slags tilholdssteder vil være til stor gavn for en snogepopulation. Et ”velfriseret” villa- eller sommerhuskvarter, hvor den form for dødt plantemateriale hurtigt fjernes, er ikke gunstigt for snoge.
En meget vigtig forudsætning for, at der kan leve snoge i et område, er, at der skal være mange PADDER, som de kan æde. Dvs. der skal være gode vandhuller, hvor der lever masser af frøer og salamandre. Det skal ikke blot være et enkelt lille vandhul, da de næppe vil kunne brødføde en hel snogepopulation. Derimod skal der forekomme flere fine vandhuller eller et større system af moser, enge eller vådområder i øvrigt. Og de skal være ferskvand – ikke saltvand. At mange vådområder er blevet drænet væk og kun er blevet erstattet af nogle småvandhuller, er en vigtig årsag til, at snogene er gået markant tilbage i Danmark i de seneste godt 60 år.
Ja, vi kan godt sige, at snoge er bange for mennesker, men hvis de har nogle ”fristeder” med f.eks. gode solpladser og uden for mange mennesker, så vil sådanne vilkår være acceptable. Snoge kan finde på at gemme sig under sommerhuse, hvor der netop er fred og ro og temmelig lunt. Og så kan det da hænde, at en snog forvilder sig ind i selve huset, men det skyldes sikkert, at den ikke har været klar over, at den herved nærmest vader lige ind i ”løvens hule”!
Når man engang imellem ser en snog i et område, hvor der ellers ikke plejer at leve snoge, så kan det skyldes, at enkelte dyr kan finde på at flakke omkring nogle få km fra deres oprindelige levested. Det kan f.eks. ske, at nogle dyr prøver at sprede sig til nye og fine levesteder, som de så kan kolonisere. Men mange af den slags forsøg må uvægerlig være ”fejlskud”, som ikke fører til nogen nykolonisering, for i vores alvorligt menneskepåvirkede Danmark er der desværre ofte langt mellem rige naturperler.
Snoge har mange fjender. Især har ungerne, der ikke er meget større end en forvokset regnorm, masser af fjender, der gerne vil æde dem. Vi ved, at muldvarpe gerne æder unger, der har skjult sig i en jordhule eller under en sten eller rod, men muldvarpe kan ikke klare voksne snoge. Alene en stor muldvarpepopulation kan næppe true en ellers sund bestand af snoge. Men hvis der er mange katte (og i mindre omfang hunde) i et område, vil de kunne gøre meget store indhug i en snogepopulation.
Jeg håber, at disse linjer har lært jer lidt mere om snoge, og hvilke faktorer, der er vigtige for at kunne give snoge optimale livsbetingelser. Det må være fantastisk, hvis disse spændende skabninger kan leve i naturen lige op ad ens bolig!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening