Jeg har en Russisk landskildpadde
Underkategori: SkildpaddeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2001-11-28 10:15:36
Spørgsmål indsendt af SteffanHej.
jeg har en Russisk landskildpadde, som jeg har lagt i vinterhi.
Jeg har læst, at man også skal veje skildpadden under dvaleperioden, nu står det jo sådan til, at de graver sig ned. Skal jeg bare grave den forsigtigt op og hurtigt veje den og derefter dække den til igen, eller skal den selv grave sig ned, eller skal jeg helt undlade at forstyrre den.
Hilsen Steffan
Svar fra brevkasse
Hej Steffan
Det er rigtigt, at det er en god idé at veje skildpadden med jævne mellemrum, når den er i dvale. Men jeg vil ikke sige, at det er nogen egentlig nødvendighed. Hvis den selv har gravet sig ned i jorden udenfor, og du mener, at det er godt og frostfrit dér, så vil det være forkert, hvis du somme tider tager den op for at veje den og så lægger den ned i hullet og fylder jord på igen. I det hele taget vil det være sikrest, hvis du indretter en god kasse til overvintring, der står ved 5-10 C (dvs. uden risiko for frost). Hvis du lader skildpadden gå i dvalen dér, kan du godt veje den f.eks. hver anden eller tredje uge og lægge den på plads igen bagefter.
Hvis du er usikker over for, hvordan du skal lave sådan en overvintringskasse, så kan du læse om to gode (men ganske forskellige) løsninger to steder:
1. I Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift har der været en fremragende artikelserie om græsk landskildpadde (den overvintres på samme måde som russisk landskildpadde) over tre afsnit. Dvs. nr. 6 fra 1998, nr. 2 fra 1999 og nr. 3 fra 1999. Du kan købe disse tre blade gennem vores hjemmeside, www.nhf.dk
2.I bogen Skildpadder som terrariedyr af Hartmut Wilke (udgivet af Aschehougs Forlag i 2001) er det også beskrevet, hvordan landskildpadder kan overvintres.
I starten af 2003 vil der i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift komme en ny god artikel om overvintring af landskildpadder. Hvis du melder dig ind i foreningen, vil du automatisk få den artikel sammen med de andre i 2003. Indmeldelse kan også ske gennem vores hjemmeside.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål