Jeg har en russisk landskildpadde og jeg vil gerne
Underkategori: SkildpaddeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2002-12-17 04:27:26
Spørgsmål indsendt af EmmaJeg har en russisk landskildpadde og jeg vil gerne vide, hvordan man gør, når hun skal i dvale (eller hvad det hedder), og hvornår hun skal det, og om hun overhovdet behøver at komme i "dvale".
På forhånd tak!
Med venlig hilsen Emma
Svar fra brevkasse
Hej Emma.
En russisk landskildpadder behøver ikke komme i dvale, men det vil være det naturligste for den. Hvis du har et par, vil du kunne være heldig, at de yngler om foråret, når dvalen er overstået. Kun absolut raske og velfungerende dyr lægges i dvale.
Dvalen forberedes om efteråret på en sådan måde, at skildpadden først skal have tømt sin tarm, hvilket kan ske over en 2-3 ugers periode. Husk at veje skildpadden, så du kan se, at dens vægttab ikke bliver for stort (det bør alt i alt ikke være meget mere end 5-8% gennem dvalens forløb). Dernæst sænker du over en 14 dages periode temperaturen til ca. 8-10 grader. I løbet af vinteren må den gerne komme ned på omkring +5 grader.
Dvalens varighed kan veksle, og det er ikke afgørende, om den er f.eks. 2 måneder eller 4 måneder.
Når skildpadden atter skal ud af dvalen hen omkring foråret, hæver du også gradvis temperaturen over en ca. 14 dages periode til normal aktivitetstemperatur. Herefter begynder du langsomt at få den i omdrejninger igen og fodre den (men ikke for meget ad gangen).
Der er flere måder, opgaven kan gribes an på. Et vores medlemmer i Nordisk Herpetologisk Forening, der er dygtig til at holde landskildpadder, har på sin hjemmeside givet en masse gode råd til udendørs hold (specielt af den store art bredrandet landskildpadde, men oplysningerne kan også bruges til de andre arter fra middelhavslandene og Centralasien):
http://www.marginata.dk
Her i Dyrebrevkassen har jeg også i adskillige andre svar skrevet om overvintring af landskildpadder, hvilket du nok også bør læse.
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål