Jeg har en 1,5 år græsk landskildpadde
Underkategori: SkildpaddeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2002-01-07 01:07:52
Spørgsmål indsendt af Henrik Odgaard, RødovreJeg har en 1,5 år græsk landskildpadde, og vil spørge, hvornår skjoldet bliver hårdt. Han spiser alt fra min have, så han mangler ikke mad. Skjoldet er lidt hårdt, men man kan se han trækker vejret.
Henrik Odgaard, Rødovre
Svar fra brevkasse
Hej Henrik.
Hos skildpaddeunger er skjoldet væsentligt blødere og mere fleksibelt end hos voksne skildpadder. Ungerne vokser hurtigt, men efterhånden som væksten dæmpes lidt, så bliver det også hårdere. At en unges skjold er blødt, skyldes direkte, at det næsten ikke er forbenet ordentligt, men derimod er fontanellerne (som de uforbenede partier i skjoldet kaldes) meget udtalte og udbredte. I en alder af 1 år er forbeningen meget svag. I 2 årsalderen er forbeningen ca. halvt fuldendt, og så vil skjoldet være noget hårdere. Når skildpadden er 3 år gammel, vil skildpaddens skjold være næsten helt forbenet og således hårdt, og nu er der kun ganske små fontaneller tilbage ude i randene. På den baggrund vil jeg mene, at din skildpaddes skjold vil blive hårdt om et års tid.
Det er godt, at du fodrer den med alle mulige vilde planter (ukrudt) fra haven, da det er det bedste og mest naturlige foder! Typisk vil mælkebøtter være et rigtigt godt foder, da det indeholder en masse vigtig kalk (calcium), som bruges til at opbygge forbeningerne i skjoldet og knoglerne.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål