Jeg er dansk

Svar fra brevkasse

Hej Johannes.
Jeg kan godt forstå, at du er lidt forvirret, fordi når vi taler om hhv. ”farlige giftslanger” og ”ufarlige giftslanger”, så beror en sådan skelnen mellem ”farlig” og ”ufarlig” altid på subjektive vurderinger, ja det gælder faktisk for alle slags dyr! Når man skal vurdere, om en giftig slangeart skal kaldes ”farlig”, så plejer man at undersøge, om dens bid har forårsaget dødsfald blandt mennesker. Det kræver naturligvis, at der overhovedet er registreret bidtilfælde af den! Selvsagt skal man bestemt også være forsigtig, når man omgås slanger, der ikke har menneskeliv på ”samvittigheden”, for de kan også være meget ubehagelige at blive bidt af.
Jeg går stærkt ud fra, at den slange, du har i tankerne, er øglesnogen, Malpolon monspessulanus. I den danskproducerede film blev der godt nok givet et ekstra populærnavn, men den har kun ét anerkendt dansk populærsnog, nemlig øglesnog! Den er en ret stor og prægtig snog, men jeg tror nu ikke, at jeg ligefrem vil kalde den ”flot”; den er i hvert fald temmelig diskret farvet.
Som udgangspunkt bør man holde fingrene fra giftige slanger. Men derudover vil jeg sige, at det er usandsynligt, at en øglesnog i naturen skulle finde på at bide et menneske, hvis man da ikke fanger den. Ikke desto mindre så er øglesnogen en temperamentsfuld slange. Øglesnogen er furetandet, hvilket vil sige, at den har primitivt udviklede gifttænder, der sidder så langt tilbage i munden, at de har lidt svært ved at komme i funktion, hvis de skulle bide et menneske. Gifttænderne er ikke hule, men de har blot en fure på forsiden, og giften skal så løbe ned ad fure og ind i såret. Derfor vil en øglesnog prøve at tygge i sit bytte, når der skal indføres gift i det.
Jeg håber, at du og din familie fortsat vil få glæde af at betragte den på afstand, for det kan I roligt gøre uden at løbe nogen som helst risiko!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening