Hvorfor tror folk slanger er ulækre & slimede & farlige?
Underkategori: Slange2002-05-30 02:13:42
Spørgsmål indsendt af Jackie, HorslundeHvorfor tror folk slanger er ulækre & slimede & farlige?
Jackie, Horslunde
Svar fra brevkasse
Hej Jackie
Du har ret i, at der findes mange underlige vrangforestillinger om slanger. Netop er der en del mennesker, der tror, at de er slimede og ulækre at røre ved, men enhver, der har holdt en slange, ved, at det er det rene sludder og vrøvl! Det er hovedsagelig historier og sagn fra gamle dage, som flere stadig tror på. F.eks. det, vi kan kalde gammel overtro og middelaldermystik. Helt tilbage fra Adam og Eva (i Edens Have) blev slangen direkte forbundet med det onde.
Slanger opfører sig på en måde, som er forskellig fra mange andre dyr. De mangler ben og kan bevæge sig på en meget lydløs måde, hvilket nok kan forskrække en del mennesker, hvis de pludselig står over for en slange i naturen. Deres blik blev tidligere regnet for at have en hypnotiserende virkning. Slanger kan nemlig ikke blinke med øjnene. Faktisk har de altid lukkede øjne, men deres øjenlåg er helt gennemsigtige (undtagen når de skal skifte ham, så virker øjnene derimod nærmest mælkede)!
Nu skal det siges, at der jo findes flere slanger, der vitterlig er giftige og meget farlige, så det er velbegrundet, at man i hvert fald har stor respekt for slanger, hvis man ikke kan se, om man står over for en giftig eller harmløs slange. Dog er langt størstedelen af verdens slanger helt uskadelige snoge!
Endelig vil jeg også sige noget positivt i denne sammenhæng: I dag er der mange pædagoger og skoletjenester i zoologiske haver, der gør en god og vigtig indsats for at lære børn, at slanger ikke er ulækre eller slimede, og slanger ikke er mere mystiske end alle andre dyr. De fleste pædagoger er nok klar over, at vi bør have en afslappet forhold til denne dyregruppe, men at vi samtidig skal vide, at der findes nogle meget farlige arter. Ikke desto mindre findes der i Danmark MEGET farligere dyr end slanger: F.eks. forvolder forkert opdragede (eller helt uopdragne) hunde mange flere skader på mennesker, og den lille spindler skovflåten, der er meget talrig i den danske natur, kan være et virkelig farligt bekendtskab!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål