Hvordan kan man kønsbestemme en rød kornsnog?
Underkategori: SlangeTema: Avl og unger
2002-10-20 08:35:19
Spørgsmål indsendt af SørenKære dyrebrevkassen
Hvordan kan man kønsbestemme en rød kornsnog?
Hilsen Søren
Svar fra brevkasse
Hej Søren
Der findes en ganske sikker metode til at kønsbestemme slanger, men den kræver en vis erfaring. Grundprincippet går ud på, at hannen opbevarer sine to kønsorganer, hemipeniserne, i to lommer ude mod halen. Hos hunnen mangler disse lommer næsten, dvs. de er meget små. Vha. en steril knopsonde, hvorpå der er smurt lidt vaseline, kan du finde ud af, hvor dybe lommerne er. Først føres sonden nogle få mm ind i kloakken, hvorefter du fører sonden ud mod halen. Groft sagt vil slangen være en han, hvis sonden når langt ud mod halen, og den vil være en hun, hvis den ikke når så langt derud. Vi har en slags standard-enhed til at måle, hvor langt sonden ud i lommen mod halen. Den enhed hedder antal underhaleskæl, hvilket er de skæl, der sidder på halens underside. For en kornsnog vil det være en han, hvis sonden når omkring 9-16 skæl ud, og det vil være en hun, hvis sonden kun når indtil 3-4 skæl ud. Disse grænser veksler noget fra den ene art til den anden, så hvis det er en anden slangeart, som du skal kønsteste, så vil disse spændvidder for hhv. han og hun nok være noget anderledes. Der findes en hjemmeside med gode billeder af hele processen, så du kan se, hvordan du skal sondeteste en slange. Der er også en beskrivelse af den, men den er skrevet på engelsk. Hjemmesiden hedder:
http://www.pythons.com/probing.html
Hvis du melder dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening se www.nhf.dk vil der nok være et af vores medlemmer, der kan hjælpe dig med kønsbestemmelsen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål