Hvis man har en slange om halsen/nakken/skulderen
Underkategori: SlangeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2000-11-10 04:19:18
Spørgsmål indsendt af Stefan Rasmussen, EsbjergHej dyrebrevkasse!
Hvis man har en slange om halsen/nakken/skulderen, så betyder det noget (måske beskyttelse).Jeg ved ikke helt om det er noget, som indianerne mener, eller en anden kultur. Jeg vil gerne vide hvad det betyder!
På forhånd mange tak.
Stefan Rasmussen, Esbjerg
Svar fra brevkasse
Hej Stefan.
Slanger indgår på et utal af måder i forskellige kulturer verden over. Langt størstedelen af disse sæder og skikke er, hvad vi vil kalde overtro og tro på overnaturlige kræfter, som ligger langt fra slangernes naturlige biologi og levevis. Ofte vil jeg kalde overtroen for uretfærdig over for slangerne, der spiller vigtige roller i de økologiske systemer. Rent etnologisk kan disse syn på slanger være interessante. På det plan er min viden begrænset, og jeg ved simpelthen ikke, hvilken betydning slangerne tildeles, når indianere eller andre folkeslag bærer slanger om halsen. Nu er f.eks. indianere jo en utroligt forskelligartet befolkningsgruppe, der har eller har haft en kæmpe udbredelser over mange forskellige klimazoner og naturtyper i den nye verden. Desuden kan vi nok også være sikre på, at sådanne ritualer har meget forskellige betydninger verden over.
Blot kan jeg nævne de temmelig velkendte Hopi-indianere fra det nordøstlige Arizona i USA's ørkener. De gennemførte en slangedans, hvor de bl.a. dansede med slanger. Dansen havde til formål at få ånderne til at lade regnen falde.
Visse negerstammer i Vestafrika vides at danse med slanger, hvilket har til hensigt at øge ægtepars frugtbarhed, så de kan få mange børn.
Som et kuriosum kan jeg også nævne, at jeg fra en hollandsk herpetolog har fået oplyst, at indianerpiger i det fattige og forarmede Surinam optræder med de farvestrålende og dødsensfarlige (men ikke særligt aggressive) koralslanger om halsen for at tjene nogle penge herved. Det hænder, at et barn bliver bidt og dør.
Endelig vil jeg sige, at vi i vores oplyste verden bør anerkende slanger og andre krybdyr som selvstændige dyr, der ikke bryder sig om at blive anbragt omkring halsen i tide og utide. Mange arter er udmærkede terrariedyr, men vi bør give dem mest mulig fred og ro i deres terrarium.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål