Hvilke ting skal man tage højde for når man

Underkategori: Skildpadde
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2004-06-05 04:22:30
Spørgsmål indsendt af Jan-Erik Larsen, Taastrup



Hvilke ting skal man tage højde for når man skal holde rødøret terrapin, her tænker jeg specielt på sygdomme som Pseudomos-bakteren, som jeg har hørt kan overføres til mennesker?
Jan-Erik Larsen, Taastrup



Svar fra brevkasse

Det er ganske rigtigt, at rødøret terrapin (sumpskildpadde) som regel vil indeholde bakterier af typen pseudomonas i sig og på sig. Det er muligt at få medikamenter hos dyrlægen til at behandle skildpadderne, således at mængden af bakterier reduceres til næsten nul - men vil alligevel komme igen med tiden. Det bedste jeg kan anbefale er ekstra omhyggelige hygiejneforanstaltninger hos de mennesker, som håndterer skildpadderne. Det handler selvfølgelig primært om evt. at bruge engangshandsker eller at vaske hænder meget grundigt. Sidstnævnte er naturligvis en selvfølge for de fleste, men engang imellem KAN det lige smutte, at man får vasket hænder, inden man får rørt noget andet - og normalt går det godt alligevel. Men efter håndtering af sumpskildpadderne er det altså ekstra vigtigt. Derudover er der ikke så meget andet at anbefale.
med venlig hilsen
Leif Øgaard

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål