Findes der en mindre øgletype
Underkategori: ØgleTema: Fodring
2000-09-10 10:39:34
Spørgsmål indsendt af Simon Boe Pedersen, Humlebæk.Findes der en mindre øgletype, der ikke behøver levende insekter som foder?
Med venlig hilsen
Simon Boe Pedersen, Humlebæk.
Svar fra brevkasse
Hej Simon.
Det er svært at finde mindre øgler, der ikke skal have insekter og andre hvirvelløse dyr som grundfoder. Du ved sikkert, at grøn leguan er en næsten ren bladæder, men den bliver stor. Og jeg synes, du skal have stor ros for ikke bare at købe en "sød" lille unge af grøn leguan. Der er alt for mange mennesker, der køber grønne leguaner uden at give dem de meget store terrarieforhold, de kræver som voksne.
Tornhaleagamer (Uromastyx) er næsten rene planteædere, men jeg vil ikke kalde dem deciderede begynderdyr, og de kræver ganske megen plads. Dyrene skal have hver deres jordhule at gemme sig i. F.eks. er både hanner og hunner territoriale, og her er det vigtigt, at hvert dyr kan ligge i mundingen til deres hule uden at være inden for synsvidde af de andre dyr, der ligger i deres huler! Du kan læse en udmærket artikel om tornhaleagamer i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift nr. 4 fra 2001.
Skægagamer æder også nogen plantekost, men hovedfoderet skal være insekter - og dem skal de have mange af, for de er nogle grovædere!
Endelig er der nogle små firben (på størrelse med danske firben) fra ferieøen Madeira. De er den eneste art af firben, der lever på øen, men dette firben er meget almindeligt! Det kaldes på dansk ganske enkelt madeirafirben og på latin Teira dugesii (tidligere Podarcis dugesii). Mange arter af firben vides at æde lidt frugt og kød i ny og næ, men hos madeirafirbenet er det mere udtalt. I visse populationer består op til 60% af føden af diverse frugt og kød. F.eks. "turistaffald". Sidder man f.eks. og spiser sin madpakke på nogle klipper på Madeira, kan man opleve, at de frække firben kommer og stjæler tun, frugt og lignende! Allerede tilbage i året 1777 blev der i en britisk opdagelsesrejsendes bog beskrevet, at dette firben er et skadedyr i vinmarker, og de lokale vinbønder frygtede "plyndringer af vinbjergene", fordi madeirafirbenene elsker at snuppe nogle modne vindruer!
Men madeirafirben skal altså have en hel del insekter. Husk at bruge en god vitaminblanding med mest muligt vitamin D3 og calcium og mindst muligt fosfor.
Dog er det sjældent, at vi ser madeirafirben i handlen, men tyske og hollandske opdrættere har måske nogle til salg. Se også artiklen om madeirafirbenet i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift disse og andre begynderøgler fra januar/februar 2001. Flere arter af firben fra de Kanariske Øer æder også en del kød og frugt.
Det vil bestemt være en god idé for dig at melde dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening, hvilket koster 260 kr. om året. Det kan du gøre gennem vores hjemmeside www.nhf.dk og derigennem kan du også købe de to artikler, som jeg har nævnt ovenfor.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål