Dykke, han kan ikke gå på bunden ligesom hunnen.

Underkategori: Skildpadde
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2002-04-06 03:33:04
Spørgsmål indsendt af Jesper, Horsens



Hej jeg har to sumpskilpadder. Men den ene ser ud til ikke at kunne dykke, han kan ikke gå på bunden ligesom hunnen. Hvad er det der er galt og kan jeg gøre noget?
Jesper, Horsens



Svar fra brevkasse

Hej Jesper.
Når helt små sumpskildpadder ikke rigtigt kan finde ud af at dykke, men bliver ved med at flyde i overfladen, så plejer det at være et meget kortvarigt og midlertidigt ”problem”. Er det en ung skildpadde, det drejer sig om? Når den æder godt og trives, vil den snart begynde at dykke som dens artsfæller. Men jeg kan naturligvis ikke sige, om den EVT. er syg og svagelig. Hvis skildpadden viser tegn på svækkelse og generelt inaktivitet, så bør du nok lade en krybdyrkyndig dyrlæge undersøge den, men jeg ved jo slet ikke, om dette måtte gøre sig gældende for din skildpadde! Og jeg vil også tilføje, at helt små skildpaddeunger typisk er meget vanskelige for en dyrlæge at behandle. Jeg forestiller mig, at skildpadden, der ikke er så skrap til at dykke, snart vil lære det og indhente det forsømte!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål