Avis
Underkategori: ØgleTema: Fodring
2003-04-16 04:27:10
Spørgsmål indsendt af Morten Islin, Esbjerg ØHejsa, jeg har en Steppevaran, jeg købte ham igennem Den Blå
Avis, den tidligere ejer viste ikke hvor gammel han er, kan man på nogen
anden måde sige hvor gammel han ca. er? han er ca. 75 cm.
Morten Islin, Esbjerg Ø
Svar fra brevkasse
Hej Morten
Det er ikke muligt at fastsætte en steppevarans alder ud fra størrelsen, for dens vækst kommer helt an på, hvor meget den er blevet fodret, og hvad den er blevet fodret med. I fangenskab ser vi alt for ofte, at varaner fodres helt forkert. Mange varan-arter æder nærmest hvad som helst inden for dyrisk føde, og så er det fristende at fodre dem med det, der nu er lettest, dvs. alle mulige former for pattedyrskød, som ikke er naturligt for mindre varaner som steppevaranen. Det er mere fedende og kolesterolholdigt end kød fra laverestående dyr. En gang imellem får sådan en varan da mulighed for at æde en gnaver (død eller levende), men langt størstedelen af deres naturlige føde består af diverse hvirvelløse dyr såsom hårde biller, tusindben og andre "kedelige" sager. Hvis vi så giver dem pattedyrskød i fangenskab, vil de vokse hurtigere og ofte blive frygteligt fede. Det er ikke ualmindeligt, at en steppevaran i fangenskab bliver 30-50% tungere end i naturen! Vi har diskuteret netop dette emne en del på NHF's hjemmeside, www.nhf.dk (under Forum), navnlig omkring juni-august 2001, og dér vil du kunne få en del yderligere oplysninger.
Men umiddelbart vil jeg formode, at en steppevaran på 75 cm er et sted mellem 3 og 5 år gammel.
Jeg vil stærkt opfordre dig til, at du giver din steppevaran et grundfoder bestående af store hvirvelløse dyr, selv om det kan give dig en del arbejde og udgifter. Men på den måde vil du få fornøjelse af en mere sund varan!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål