Lopper i nyt hjem uden dyr


2016-05-09 08:24:48
Spørgsmål indsendt af JesperIlmer



Hej

Jeg er lige flyttet ind i en etværelses. I den gamle lejlighed havde min roomate en kat, som havde lopper. Den nåede at hygge sig meget, inden den blev behandlet, og da den ikke var i hjemmet mere, begyndte lopperne selvfølgelig at hoppe på os.

Jeg gjorde grundigt rent hveranden dag i en måned. Støvsugede alle sprækker og lister, smed jævnligt støvsugerposen ud, vaskede sengetøj. De sidste halvanden måned af opsigelsen havde jeg mine ting i en garage og boede et andet sted. Der har været frostgrader et par nætter også.

Da jeg så hentede mine ting og nu er flyttet ind i en ny lejlighed har jeg ikke set noget i otte dage før i nat. Der sad der en lille fyr omkring min sokkekant.

Nu kommer mit spørgsmål; er der grund til bekymring? Jeg har hverken tæpper eller noget, som katten har opholdt sig meget i nærheden af med. Jeg har selvfølgelig heller ingen husdyr. Tænker at det måske bare er et vildfaren æg, der har opholdt sig på en flyttekasse, men skal jeg til, at det hele igennem en gang til med intens rengøring hver anden dag?

Mvh. en meget stresset mand


Svar fra dyrlæge

Ja et meget frustrerende problem du har. For der er ingen midler i håndkøb til omgivelserne, kun til behandling af dyr.
Det er ikke nu jeg skal nævne, at da jeg selv var studerende og havde killinger i hjemmet i tre måneder, så beholdt jeg lopperne i 5 år efter at kattene var flyttet!
Men du er heldigvis flyttet fra katten og lopperne.
Dog er lopper meget standhaftige og nemme at flytte fra sted til sted.
Du skal simpelthen igang med vask, rengøring og støvsugning igen og forhåbentligt skal der ikke så meget til før de få Lopper du har fået med dig i flytningen er væk.
Ellers skal man ty sig til et professionelt skadedyrsbekæmpelses firma.
Held og lykke med det.
Mvh
Liana
Liana Vulfson
Grundtvigs Dyreklinik
Tuborgvej 266 B
 København NV
Phone: 21628542
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål