Jeg har en dam på ca. 8000 l, hvor mine fisk bliver syge, hvad gør jeg?

Underkategori: Fisk
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2000-04-10 12:02:31
Spørgsmål indsendt af Venligst – Søren Holmgaard



Hej Alle!
Jeg har en dam på ca. 8000 l. med 14 store Kopikarper en stør og et utal af guld fisk.
De sidste 2 år har jeg brugt en formue på medicin der bla. indeholder Formaldehyd, Malakitgrøn og andet lækkert. Jeg gider ikke bruge så mange penge på det stads der ikke hjælper, men jeg vil heller ikke miste mine fine og dyre fisk. Der er ikke store sår eller svamp kager at se, der er kun få fisk med vorte lignende pletter, men alle mine fisk på nær støren gnider sig mod sten og springer ofte. jeg fik et godt råd om salt, men det hjalp kun lidt og tog alle mine åkander. Hvad kan de fejle? og hvad kan jeg nu gøre når der ikke er noget der hjælper?. Jeg kan oplyse at vandet har en ph på 7 og at mit filter er et stort rodsone anlæg som virker godt, men kan det være skylden?.
På forhånd tak!
Venligst – Søren Holmgaard



Svar fra brevkasse

Hej Søren
Hvis dine fisk har nogle pletter og du ikke er til medicin, så er den bedste løsning, at du får tilsluttet et såkaldt uv-filter. Et uv-filter bestråler vandet med ultraviolet lys - og de stråler dræber parasitter, bakterier, og vira.
Du kan ikke regne med at din sø bliver fuldstændig sygdomsfri, men du nedsætter antallet af ovennævnte. Derved har fiskens eget selvforsvar nemmere ved at klare den reduceret mængde af angreb.
Venlig hilsen
Lasse Andersen
Aqua-Construct

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål