Jeg vil have en slange! Jeg har kigget på nogle

Underkategori: Slange
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-12-31 01:00:57
Spørgsmål indsendt af Kevin



Hej ekspertpanel.
Jeg vil have en slange! Jeg har kigget på nogle og fundet ud af, at det skal enten være en kornsnog eller kongepython.
Hvilken er bedst som begynderslange? Er der bøger om hvordan man passer dem? Og hvilke?
Hvad med terrariemål og indretning?
Hilsen Kevin



Svar fra brevkasse

Hej Kevin.
Hvis valget står mellem kornsnog og kongepython, så ville jeg klart vælge KORNSNOGEN, som er et glimrende begynderdyr. Du bør dog ikke købe unger af kornsnoge, da de kan være vanskelige at få til at æde, og så vil det være en fordel at være mere rutineret. En god generel terrariebog, der også omfatter kornsnog, er Aschehougs Terrariebog, som du kan låne gennem biblioteket. Derudover havde vi en god lille begynderartikel om kornsnog i Nordisk Herpetologisk Forenings blad nr. 2 fra marts/april 2001. Du kan bestille og købe dette NHF-blad herfra:
http://www.nhf.dk/bladet/bladbestilling.htm
Kongepythoner er mere nataktive, dvs. de skjuler sig stort set hele dagen, hvis de får mulighed for det. Og de skal naturligvis have den mulighed! Hvis du trods alt gerne vil anskaffe dig kongepythoner, så bør du købe nr. 2 fra marts/april 2002 af NHF-bladet, hvor der var en detaljeret og fremragende artikel om pasning af kongepythoner.
Her i Dyrebrevkassen har jeg flere gange tidligere skrevet om både kornsnog og kongepython, så du bør også læse disse svar.
Desuden kunne et medlemskab af NHF givetvis være en idé for dig.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål