Jeg har en kongeboa på omkring 60 cm. .

Svar fra brevkasse

Hej Annette.
1. Der findes en ganske sikker metode til at kønsbestemme slanger, men den kræver en vis erfaring. Grundprincippet går ud på, at hannen opbevarer sine to kønsorganer, hemipeniserne, i to lommer ude mod halen. Hos hunnen mangler disse lommer næsten, dvs. de er meget små. Vha. en steril knopsonde, hvorpå der er smurt lidt vaseline, kan du finde ud af, hvor dybe lommerne er. Først føres sonden nogle få mm ind i kloakken, hvorefter du fører sonden ud mod halen. Groft sagt vil slangen være en han, hvis sonden når langt ud mod halen, og den vil være en hun, hvis den ikke når så langt derud. Vi har en slags ”standard-enhed” til at måle, hvor langt sonden ud i lommen mod halen. Den enhed hedder ”antal underhaleskæl”, hvilket er de skæl, der sidder på halens underside. Hvis sonden hos en kongeboa når ud i en længde af 9-12 underhaleskæl, så er det en han. Det vil være en hun, hvis sonden kun når 2-4 skæl ud. Der findes en hjemmeside med gode billeder af hele processen, så du kan se, hvordan du skal sondeteste en slange. Der er også en beskrivelse af den, men den er skrevet på engelsk. Hjemmesiden hedder:
http://www.pythons.com/probing.html
Hvis du melder dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening – se http://www.nhf.dk – vil der nok være et af vores medlemmer, der kan hjælpe dig med kønsbestemmelsen.
2. Kongeboaen er meget vidt udbredt i stort set hele Mellem- og Sydamerika, og den er en stærkt variabel slange, der er inddelt i ca. 10 forskellige geografiske underarter, som hver især har forskellig vækst og maksimumstørrelse. Nogle kan blive 4 meter lange, mens andre ikke engang bliver det halve. Boa constrictor imperator (også kaldet kejserboa) vokser hurtigt, mens Boa constrictor constrictor (den almindelige underart) er langsomtvoksende, og den sydlige Boa constrictor occidentalis vokser endnu langsommere. Desuden afhænger væksten af, hvordan de enkelte kongeboaer bliver holdt, og hvordan og hvor meget de fodres. Helt generelt betragtet vil en kongeboa i sit første leveår ofte vokse sig til en længde af 1 meter, men hvis den på det tidspunkt allerede har opnået en længde af 1½ meter, så vil væksten nok have været for voldsom pga. overdreven fodring. Store underarter kan i en alder af 2 år være blevet 1½ meter og måske 1,8 meter. Fra og med det tredje leveår vil den årlige vækst være dalet til omkring 10-20%, og derefter vil den procentuelle tilvækst være endnu mindre.
3. Hamskiftet hænger meget nøje sammen med slangens vækst, da det reelt er den eneste måde, den kan vokse på. Dvs. unge individers skifter oftere ham end voksne. En kongeboas allerførste hamskifte finder typisk sted efter 6-12 dage. I det første leveår kan en ung kongeboa undertiden skifte ham 6-10 gange, men det er ikke unormalt, hvis den har lidt færre på ét år. Dernæst falder hyppigheden markant, og med alderen vil det komme ned på 2-3 hamskifter pr. år.
4. Det lyder passende, hvis du giver boaen én mus, der ikke er helt udvokset, hver 6. dag.
5. Det er helt i orden at have planter (som f.eks. et paradistræ) i terrariet. Men efterhånden som slangen bliver større, vil der nok ikke være nogen planter, der kan overleve i et terrarium med en så stor og kraftig slange.
6. Hvad enten du fodrer med døde eller levende foderemner, så vil det være udmærket! Nogle holder sig helt til dødt foder, men jeg foretrækker, at slanger i det mindste somme tider får levende foder, hvorved de får trænet deres jagtinstinkt. En kvælerslange som en kongeboa er effektiv til at dræbe sit bytte ved strangulering, så det vil også være forsvarligt over for byttedyret. Det er for mig et godt argument for at fodre med levende bytte.
7. Udover mus vil du også kunne give din lille kongeboa andre unger af gnavere som f.eks. ørkenrotter og hamstre. Fugleunger vil også være gode.
8. Nej, der findes ingen dansk bog, der kun handler om kongeboaen. Men jeg kan anbefale denne tyske bog, der f.eks. kan købes hos den tyske specialboghandel Chimaira, www.chimaira.de
Binder, S. 2002. Boa constrictor. Natur und Tier Verlag, Münster. 96 sider.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening