Meget tynd kat


2015-06-24 18:43:18
Spørgsmål indsendt af Sallymor



Hejsa

Vores snart 16 årige hunkat er blevet meget tynd over de sidste måneder - lige nu vejer hun 2,8 kg.

Vi har snakket med vores dyrlæge nogle gange, og det eneste hun siger, at vi skal få hende til at spise K/d foder, da hun har nyreproblemer (hun kastede op på et tidspunkt pga. foderet).

Vi har forsøgt over flere gange, men hun nægter at spise det. Vi har heldigvis fundet noget vådfoder, som hun ikke kaster op af, men hun bliver bare ved med at tabe sig :-( Hun spiser stort set ikke tørfoder, da hun har fået trukket nogle tænder ud...

De sidste dage har vi forsøgt med kogt laks, som hun var helt vild med i starten, men nu spiser hun ikke så meget af det.

Har du et råd til, hvad vi kan give hende, så hun bliver fedet op? Vi vil jo nødigt have, at det ender med, at hun dør af sult :-(

På forhånd tak!


Svar fra dyrlæge

Hej
De symptomer, du beskriver kunne godt tyde på kroniske nyreproblemer. Når en kat har nyreproblemer, er de ofte i underskud af kalium, hvilket giver kvalme og dermed opkast. Det vil derfor være en god idé at få taget en blodprøve for at tjekke kalium-niveauet og andre nyreværdier. Hvis katten har lav kalium, findes der et produkt, der heder Tumil-K, som øger kattens appetit.
Kathrine Pilegaard
Dyrepraksis Pilegaard
Møllegade 53
 Broager
Phone: 60756310
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål