Hund med ufrivillig vandladning


2016-06-08 03:49:23
Spørgsmål indsendt af kristinaheiselberg



Hej

Jeg har et spørgsmål ang. vores hund, som nu i 3 uger har været syg. Vi har været til dyrlæge her på Grønland. hvor vi bor 3 gange nu.

Første gang da vores hanhund blev meget sløj og ville ikke spise og hans urin var rødlig. Dyrlægen mente, det var blærebetændelse og en mave/tarm infektion, han havde også 40,1 i feber. Han fik derfor en sprøjte antibiotika og antibiotika i pilleform i 5 dage.

Efter de 5 dage og kuren var slut, begyndte han at tisse om natten i sin kurv og dryppe tis pludselig også, selvom han havde været ude et par timer forinden.

Vi kontaktede derfor dyrlægen igen, og hun ville have en tisseprøve og på den, sagde hun, at der stadig var lidt bakterier og blod i urinen. Han skulle derfor på antibiotika i endnu 7 dage. Det har han været, og det har ingen effekt haft.

Vi har derfor i dag været til dyrlæge med ham, hvor han fik taget en blodprøve, en tisseprøve og blev scannet, og hun undersøgte analkirtler (som hun tømte første gang, vi var der) og prostata, og alt siger hun er normalt også blodprøve og urinprøve.

Hun siger så, at han har noget forhudsbetændelse, og at hans ufrivillig vandladning nok hænger sammen med det. Han har nu derfor fået en anden antibiotikakur til 10 dage. Og vi skal rense hans penis med klorhexidin blanding.

Jeg vil høre, om det kan være rigtigt, at hans ufrivillig vandladninger kan skyldes forhudsbetændelse?

Jeg er lidt bekymret over, alt det antibiotika han får, og om det igen ingen virkning får. Og hvorfor han skal have antibiotika, når hun sagde, at både blodprøve og urinprøve var fine?

Vi har i de sidste 2 uger må stå op om natten og gå med ham hver 2-3 time, så han ikke tisser, mens han sover.

Håber I kan hjælpe med et svar.

Mvh. Kristina


Svar fra dyrlæge

Der er ikke fundet krystaller i urinprøve eller blære-, nyresten ved scanning? Er der noget på blodprøver mht nyre værdier?!
Er der målt sdma værdi på blod og urin/protein creatuning ratio på urinprøve?
Er urinprøven sendt ind til dyrkning og er der blevet testet for Leptospirose?
Håber at I finder ud af hvad jeres hund fejler og rigtig god bedring.
Mvh
Dyrlæge Liana Vulfson
Grundtvigs Dyreklinik
www.grundtvigs-dyreklinik.dk
Liana Vulfson
Grundtvigs Dyreklinik
Tuborgvej 266 B
 København NV
Phone: 21628542
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål