Jeg har købt en håndopmadet grå jaco for ca.

Underkategori: Papegøje
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-08-17 05:29:34
Spørgsmål indsendt af Maibrit.



Jeg har købt en håndopmadet grå jaco for ca. et halvt år siden. Men i løbet af de sidste 3 måneder er den begyndt at skrige mere og mere. Jeg har ellers hørt fra mange og bla. læst i et af dine svar, at grå jacoer sjældent skriger. Men denne grå jaco laver næsten ikke andet! Jeg elsker virkelig den fugl og synes, at jeg gør alt det rigtige for den. Den har et stort bur, samt masser af forsk. legetøj og den kommer ud af buret flere timer om dagen. Jeg er desuden meget hjemme sammen med den og tager hende med til familiebesøg mv. Hun skriger hvis vi går ud af rummet når hun sidder i sit bur. Desuden skriger hun når hun kan se andre fugle uden for gennem vinduerne og hun skriger også tit uden grund, f.eks. pludselig mens vi sidder ved siden af hende og ser tv. Både når hun er i sit bur og når hun er ude. Vi prøver at ignorere hende, da vi har hørt at man ikke skal skælde ud. Men hun bliver ved og ved. Hun skriger virkelig meget og jeg er ked af, hvis jeg ikke kan beholde hende, for jeg bor i lejlighed og har allerede fået klager. Kan man gøre noget ved det, eller vil hun være en "skriger" resten af sit liv?
Med venlig hilsen Maibrit.



Svar fra brevkasse

Kære Maibrit
Det lyder ikke rart, men det er sandt at 90% af alle gråpapegøjer ikke er skrigere, med mindre man gør dem til det !
Desværre er der penge i at håndopmade papgøjer, og ofte bliver de taget alt for tidligt fra, - og solgt før de er 100% selvstændige, og det kan i sig selv være fatalt, og ende med skrigeri eller fjerplukkeri i det senere liv.
Endelig kan det også være at de omgivelser den sidder under er for stressende, - for megen trafik af mennesker, børn hund eller lignende.
På grund af de store problemer håndopmadede fugle ofte ender i, med fejlprægning osv. fraråder vi i greyparrot.dk i dag at man håndopmader papegøjer, det er ikke et liv at give sociale fugle. I dit tilfælde har du sikkert givet fuglen 120% opmærksomhed i starten, - og det ebber en anelse ud, - fuglen bliver ældre og kræver fortsat selskab, og så har vi problemet.
Det eneste jeg kan råde dig til er, at give din fugl en fremtid med artsfæller i en voliere, jeg ved det lyder let, men det er den eneste fornuftige fremtid for din fugl.
Med venlig hilsen
John Vestergaard
www.fuglehobby.dk
www.greyparrot.dk

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål