Oplever man konkurrencer i westernridning, vil man også opleve mennesker, der ikke rider, og som ikke har heste, men som simpelthen bare synes om stilen og musikken.
Cowboy'ens måde at ride på
Westernridning er ved at blive utrolig populært her i Danmark. Som navnet siger, stammer ridemåden fra det vilde vesten, det var nemlig denne måde cowboy'erne red på. Det er umiddelbart hurtigere at lære hesten westernridning, end f.eks. dressurridning, men selvfølgelig kommer det også an på rytteren.I tidernes morgen, når cowboy'erne satte sig op på deres transportmiddel, hesten, havde de ikke ret meget tid, til at lære at ride, mens der blev brugt meget tid på dressurridningen. Westernridningen er en mere afslappet form for ridning, hvor rytteren får slappet lidt mere af end i dressurridningen. Igen kan man lede tankerne hen på cowboy'eren, som red i mange timer om dagen.
Flere discipliner
Westernridning er mere end cowboy'ens lange rideture fra én by til en anden, det er også at indfange kvæg, gå over forskellige forhindringer, hurtige stop, hurtige galopskift osv.. I dagens konkurrencesport er der forskellige klasser og discipliner, hest og rytter kan deltage i, alt efter temperament.Der er både discipliner, hvor tingene foregår stille og roligt, som f.eks. Western Pleasure, Trail, og der er hurtige discipliner som f.eks. Cutting, Working Cowhorse, Barrel Race og Reining. I Western Horsemanship disciplinen er der både langsomme og hurtige elementer, hvor bl.a. rytterens ridefærdighed og rytterens evne til at kontrollere hesten bedømmes.
Western Pleasure er en afslappet måde at ride på, hvor hesten holder hovedet lige ud, så det mere eller mindre flugter med ryggen og tøjlerne hænger løst, mens Trail er et "forhindringsløb", hvor hest og rytter skal samarbejde om at passere nogle forhindringer smidigt og villigt. En forhindring kan bl.a. være at gå igennem en låge, hvor rytteren - mens denne sidder på ryggen af hesten, åbner lågen, passerer og lukker lågen. En anden forhindring er ofte, at hesten skal bakke gennem forskellige forhindringer.
Der lægges vægt på, at øvelserne udføres uden nogen form for besvær. Er man mere til det vilde, skulle man nok kunne få sin lyst styret i disciplinen Working Cowhorse, der, udover at man skal udføre hurtige galopskift, vendinger, cirker m.m., går ud på, at hest og rytter skal have fuld kontrol over en kalv, dvs. det er muligt at flytte en kalv fra ét sted til et andet, mens rytteren sidder på ryggen af hesten.
I Cutting møder hesten og rytteren en kvæghjord. Rytteren og hesten rider ind i hjorden for at afskære en bestemt kalv fra hjorden. Hesten skal så - uden at rytteren blander sig, holde kalven i skak. Det er slet ikke nemt, for kalven vil instinktivt forsøge at komme tilbage til sin flok. I Barrel Race er der også fuld fart over feltet, her er der opstillet 3 tønder på banen, som rytteren skal ride rundt om efter et bestemt mønster så hurtigt som muligt.
Reining er westernridningens dressur, hvor der skal udføres f.eks. galopskift, cirkler og slidingstops. Et slindingstop er et stop, hvor hesten næsten sætter sig på enden. Det ser virkelig imponerende ud.
Cowboyhatten
En westernsadel er anderledes end en almindelig sadel. Den er konstrueret således, at man kan tilbringe mange timer i den, uden at man bliver øm og træt. Man sidder også bedre fast i sadlen og har god støtte. F.eks. er det utrolig behageligt at ride skovture på en westernhest med westernsadel. Udover sadlen, der oprindeligt er en arbejdssadel, er det de løse tøjler, der kendetegner westernridningen.Tøjlerne hænger ikke sammen, som almindelige tøjler, men er i stedet to lange læderremme. Cowboyhatte, cowboystøvler, cowboybukser og countrymusik hører sig også til. Det ser ganske imponerende ud, når der kommer en "cowboy" ridende på landevejen i Danmark, det er utrolig rart at se, at også hesten nyder det.
Westernridning er ridning uden nogen form for tvang, rytteren bruger sit kropssprog til at dirigere hesten med. En trænet westernhest kan man rent faktisk ride, uden at holde i tøjlerne overhovedet. En erfaren rytter kan få hesten til at stoppe, vende, snurre rundt og skifte fra trav til galop helt uden at holde i tøjlerne.
Westernridning kræver ikke ligeså meget arbejde fra rytterens side som dressurridningen gør. Der var jo ingen grund til, at cowboy'en skulle arbejde alt for meget, mens han red på sin hest. Før i tiden var det primært de velhavende mennesker, der dyrkede dressurridning, de havde tid til det, da det kræver længere tid at uddanne en dressurhest end en westernhest, og dressurridningen blev gjort til en form for kunst.
Westernridningen stammer fra arbejdsridning, og der er således en hel klar forskel mellem de to rideformer. Indenfor dressuren er der ofte flere kvinder end mænd, men sådan er det ikke indenfor westernridningen. Alle heste kan benyttes som westernheste, dog er der nogle racer, der er mere velegnede, når man taler om westernridning på topplan. Nogle af de mere populære racer er Amerikansk Quarterhorse, Amerikansk Painthorse, Fuldblodsaraberen og Appalloosaen.